Tyskland vil støtte import af dansk brint
Tirsdag 18. november 2025 kl: 11:51
Af: RedaktionenErhvervsorganisationen Green Power Denmark fremhæver, at Tyskland ønsker at vil bidrage med støtte på op mod 10 milliarder kroner over 10 år til import af grøn brint i rør fra Danmark
Tyskland ønsker at støtte import af brint produceret i Danmark ved hjælp af energi fra solcelle-anlæg og vindmøller med op mod 10 milliarder kroner over 10 år i et nationalt støttevindue, der ligger i forlængelse af EU's Brintbank. Ifølge Green Power Denmark vil støttevinduet forventeligt åbne starten af december.
- Grøn brint er en vigtig løsning til at indfri EU's klimamål og få den tunge industri og transport omstillet væk fra russisk gas, siger Camilla Holbech, der er direktør for vedvarende energi, Power-to-X og internationalt samarbejde i Green Power Denmark.
Hun fremhæver, at Tyskland gennem længere tid har omtalt røret til Danmark som en vigtig importkanal.
- Med dagens udmelding kan der ikke længere herske tvivl. Det vil være Tysklands største enkeltstående importstøtte til grøn brint hidtil og vil for alvor sætte skub i produktionen af grøn brint, siger Camilla Holbech.
Ifølge Green Power Denmark skal den tyske støtte gå til import af grøn brint til store, tyske brintforbrugere og skal samtidig være med til at sikre etableringen af brintrøret, der skal gå fra Esbjerg til den tyske grænse. De endelige støttekriterier offentliggøres, når udbuddet åbner i december.
I november 2023 underskrev danske og tyske virksomheder en erklæring, hvori de lovede at samarbejde om at etablere et marked for grøn brint. Siden har Danmark og Tyskland arbejdet tæt sammen om at løse en række udfordringer både på investeringssiden og regulatorisk. Green Power Denmark har løbende taget del i dette arbejde for at fremme markedet.
Hos Green Power Denmark forklarer man, at det tyske støtteudbud skal bidrage til at lukke forskellen mellem prisen på den grønne brint og betalingsvilligheden hos de tyske forbrugere.
Ifølge Green Power Denmark har der det seneste år været stigende usikkerhed om den tyske betalingsvillighed på grund af manglende implementering af aftagerkrav i Tyskland samt en presset økonomi hos eksempelvis tyske stålproducenter.
- Det er enormt positivt, at den tyske regering vil hjælpe markedet i gang. Det sender et stærkt signal til de danske producenter, som snart skal booke kapacitet i det danske brintrør. Det er samtidig vigtigt at skabe et langsigtet aftagermarked, og derfor vil vi blive ved med at kæmpe for, at reguleringen kommer endeligt på plads, siger Camilla Holbech.
Energinet åbner kapacitetssalget i brintrøret i januar 2026. Der skal bookes minimum 500 MW kapacitet i røret inden slutningen af januar 2027, hvis brintrøret skal realiseres. De danske producenter skal derfor bruge det næste år på at indgå kontrakter med tyske aftagere og omsætte det hele til investeringsbeslutninger og forpligtende bookinger hos Energinet.
- Vi står over for et afgørende år, hvor meget skal falde på plads, så industrien kan få adgang til den grønne brint og vi dermed etablerer et nyt erhvervseventyr for Danmark. Men det tyske støtteudbud skaber en fornyet optimisme, siger Camilla Holbech.
.jpg)
© Copyright 2025 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.
Print siden - Brugte bilbatterier kan bruges i lang tid
- Vognmand i Bording har fået ny tre-akslet lastbil med stjerne
- Fredag åbner energiselskab fire nye ladepladser for elektriske lastbiler
- Transportvirksomhed lægger sag an mod TV-station
- Fejl i teknikken viser bødesystemets kompleksitet
- Tysk lastbilproducent har valgt dansk virksomhed som ladeplatform
- Ni uberettigede vejafgiftsbøder er blevet annulleret
- Transportfond støtter 26 projekter
- Vejforening får midlertidig sekretariatschef
- Lov åbner for motorvejsanlæg i Midtjylland
- Hollandsk distributionsbil er blevet hædret i Irland
- Vognmand i Nordsjælland har fået ny tre-akslet forvogn med wirehejs
Skriv din kommentar:
| Alle felter skal udfyldes! |
||
Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget! |
.gif)




