Rederikoncern vil skære sine omkostninger ned med 300 millioner kroner
Torsdag 6. november 2025 kl: 15:17
Af: RedaktionenDFDS-koncernen, hvor selskabets bestyrelse oplyste, at den søgte en ny koncernchef og administrerende direktør i stedet for den nuværende Torben Clausen, vil sætte gang i et program, der skal skære koncernens omkostninger ned med 300 millioner kroner i 2026. Omkring 400 stillinger skal efter planen skæres væk
Kort fra programmet:
- Omkostningsprogrammet har som mål at skære omkostningerne ned med 300 millioner kroner i 2026
- Programmet forventes at have en engangsomkostning på omkring 100 millioner kroner i 2025
- Forventningen til driftsresultatet for 2025 sænkes fra tidligere 800 til 1.000 millioner eksklusiv programmets engangsomkostning til 600 - 750 millioner kroner
Rederiets ledelse fremhæver, at 2025 er et transitionsår for DFDS, hvor der er fokus på at lægge fundamentet for at forbedre indtjeningsniveauet efter begivenhederne i 2024. Programmet for omkostningsreduktionerne på de nævnte 300 millioner kroner sættes i gang for hurtigere at nå målet.
- Vi igangsætter et omkostningsprogram for at komme hurtigere i mål med vores overgang til et højere indtjeningsniveau og for at forblive konkurrencedygtige i et foranderligt markedsmiljø. Det betyder, at vores arbejdsstyrke skal reduceres og vi er kede af at skille os af med mange værdsatte og dygtige kolleger, lyder det fra rederikoncernens ledelse.
DFDS' ledelse forventer, at programmet vil reducere omkostningerne med omkring 300 millioner kroner i 2026 først og fremmest ved at skære omkring 400 kontorstillinger væk og ved at gennemføre specifikke omkostningsreduktioner på tværs af organisationen.
DFDS forventer, at programmet er blevet indarbejdet ved udgangen af 1. kvartal 2026. I år vil programmet udløse engangsomkostninger i fjerde kvartal på omkring 100 millioner kroner - først og fremmest vedrørende fratrædelser.
I forbindelse med de ovennævnte nedjusterede forventninger til 2025-resultatet peger DFDSs ledelse på, at de først og fremmest skyldes usikkerhed om udviklingen i årets fjerde kvartal for færge- og logistikaktiviteterne i Middelhavet
DFDS blev grundlagt i 1866, har hovedkontor og er børsnoteret i København.
.jpg)
© Copyright 2025 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.
Print siden - Brugte bilbatterier kan bruges i lang tid
- Vognmand i Bording har fået ny tre-akslet lastbil med stjerne
- Fredag åbner energiselskab fire nye ladepladser for elektriske lastbiler
- Transportvirksomhed lægger sag an mod TV-station
- Fejl i teknikken viser bødesystemets kompleksitet
- Tysk lastbilproducent har valgt dansk virksomhed som ladeplatform
- Ni uberettigede vejafgiftsbøder er blevet annulleret
- Transportfond støtter 26 projekter
- Vejforening får midlertidig sekretariatschef
- Lov åbner for motorvejsanlæg i Midtjylland
- Hollandsk distributionsbil er blevet hædret i Irland
- Vognmand i Nordsjælland har fået ny tre-akslet forvogn med wirehejs
Skriv din kommentar:
| Alle felter skal udfyldes! |
||
Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget! |





