Sagsbehandlingstider for søfarende er på et lavt niveau
Tirsdag 20. januar 2026 kl: 13:18
Af: RedaktionenSøfartsstyrelsen afsluttede 2025 med de laveste sagsbehandlingstider, siden man begyndte at måle dem. Sagsbehandlingstiden på udstedelse af de søfarendes beviser endte på 3,3 dage i gennemsnit - over 50 procent af alle beviser blev udstedet samme dag, som Søfartsstyrelsen modtog ansøgningen
- Det er dejligt at se, at vores indsatser belønner sig. Vi har gennem en årrække optimeret vores digitale ansøgningssystem og arbejdet internationalt på at få fjernet unødvendige dokumentationskrav, som har besværliggjort processen, siger kontorchef Rasmus Høy Thomsen.
Han peger på, at de søfarende er rigtig gode til at have orden på sagerne, når de ansøger, hvilket gør arbejdet nemmere for Søfartsstyrelsens medarbejdere.
Ved overgangen til 2025 lancerede Søfartsstyrelsen et projekt om digitale beviser, hvilket betyder, at beviserne altid er tilgængelige lige ved hånden på styrelsens digitale platforme. De kan ikke længere mistes og skal ikke længere sendes som fysisk post rundt på kloden.
- Samtidig fjernede vi krav om foto og underskrift, som gør hele processen mere smidig for søfarende, rederier og Søfartsstyrelsen, siger han.
.jpg)
© Copyright 2026 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.
Print siden - Hollandsk rederi øger samarbejde om brintdrift
- Rederikoncern noterede fremgang i fragten i juni
- Politiet etablerer midlertidigt militært område i Køge
- Dansk entreprenør skal ombygge kaj i Hamburg
- Flere har søgt ind på maritime uddannelser
- Dansk konsortium skal bygge nye fartøjer til Søværnet
- Skibsfarten skal ikke være kanal og skydeskive for narkosmugling
- Nye regler mod narkosmugling:
- Udspil skal styrke beskyttelsen af kritisk infrastruktur
- To store batterimoduler kan lagre energi til tre-fire færgeture
- 17 millioner pakker er sendt til Danmark fra webshop'er uden for EU
- Vejspærring i Aarhus skabte lange køer
Skriv din kommentar:
| Alle felter skal udfyldes! |
||
Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget! |




