Sagsbehandlingstider for søfarende er på et lavt niveauTirsdag 20. januar 2026 kl: 13:18 Af: RedaktionenSøfartsstyrelsen afsluttede 2025 med de laveste sagsbehandlingstider, siden man begyndte at måle dem. Sagsbehandlingstiden på udstedelse af de søfarendes beviser endte på 3,3 dage i gennemsnit - over 50 procent af alle beviser blev udstedet samme dag, som Søfartsstyrelsen modtog ansøgningen - Det er dejligt at se, at vores indsatser belønner sig. Vi har gennem en årrække optimeret vores digitale ansøgningssystem og arbejdet internationalt på at få fjernet unødvendige dokumentationskrav, som har besværliggjort processen, siger kontorchef Rasmus Høy Thomsen. Han peger på, at de søfarende er rigtig gode til at have orden på sagerne, når de ansøger, hvilket gør arbejdet nemmere for Søfartsstyrelsens medarbejdere. Ved overgangen til 2025 lancerede Søfartsstyrelsen et projekt om digitale beviser, hvilket betyder, at beviserne altid er tilgængelige lige ved hånden på styrelsens digitale platforme. De kan ikke længere mistes og skal ikke længere sendes som fysisk post rundt på kloden. - Samtidig fjernede vi krav om foto og underskrift, som gør hele processen mere smidig for søfarende, rederier og Søfartsstyrelsen, siger han. ![]() © Copyright 2026 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale. |