2.000 ton sten fra tunnelbyggeri bliver til stenrev i Køge Bugt
Torsdag 25. september 2025 kl: 11:49
Af: Redaktionen
Etablering af stenrev i Køge Bugt. (Foto: Allan Scheller)
Vejdirektoratet er i gang med at sejle over 2.000 tons sten fra tunneludgravning i Nordhavn i København til Køge Bugt, hvor stenene skal bruges til at anlægge et rev til gavn for havmiljøet. Projekter er et samarbejde med foreningen Køge Bugt Stenrev
Gennem de seneste måneder har byggeriet af Nordhavnstunnellen i København skabt små bjerge af sten på byggepladsen i Nordhavn, hvorfra de bliver sejlet til Køge Bugt. Her skal overskudsstenene fra tunnelprojektet i Nordhavn bruges ti at anlægge et stenrev, som skal øge udbredelsen af tangplanter og dermed forbedre betingelserne for dyrelivet i området. Målet er at øge biodiversiteten og vandkvaliteten i Køge Bugt.
Stenene er blevet fragtet med skibet »Vilma Høj«, som de kommede dage sejler de sidste ture.
- Vores entreprenør BESIX - MTH JV er i forbindelse med udgravning til Nordhavnstunnelen stødt på en masse sten. En del af dem bliver genbrugt i projektet med tunnelbyggeri, mens andre sten er i overskud. De er nu på vej til Køge Bugt til et godt formål. Det er win-win for alle parter og allermest for havmiljøet, siger Mette Stender, der er senior projektleder i Vejdirektoratet og ansvarlig for tunnelbyggeriet i Nordhavn.
Vejdirektoratet indgik en aftale med foreningen Køge Bugt Stenrev i efteråret 2022 om at levere overskudssten til etableringen af stenrev i Køge Bugt.
- Det er en vigtig opgave for virksomheder og store projekter at sætte ressourcer af til naturen. I første omgang er det en start, og herefter håber vi, at det vil sprede sig til andre projekter, som kan anvende og genanvende materialer til naturforbedring eller naturgenopretning. Alle bidrag er vi glade for, og hjælper os på vej til at arbejde for havnaturen, og det er lige fra et ”like” på SoMe til de større donationer som stenene fra Vejdirektoratet, siger Allan Scheller, der formand for Foreningen Køge Bugt Stenrev, som står for etableringen af stenrevet.
Første last med sten blev sejlet til Køge Bugt i sidste uge, og nu kommer resten, så stenrevet ”Klintekongen” kan blive etableret ud for Mosede Havn.
- Vi ser meget frem til at følge udviklingen på det nye stenrev, og er sikre på, at der inden længe vil flytte torsk ind i hulerne, som benytter sig af skjul og føde, som er en vigtig faktor for torskens levevilkår, siger Allan Scheller.
Sten fra Nordhavn har før haft en positiv effekt
Tilbage i sommeren 2023 blev omkring 1.000 ton sten sejlet til Køge Bugt, hvor de blev brugt til de første stenrev ud for Solrød Strand.

Sten ligger i Nordhavn klar til at blive sejlet til Køge Bugt.
.jpg)
© Copyright 2025 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

- 2.000 ton sten fra tunnelbyggeri bliver til stenrev i Køge Bugt
- Skibsfartens CO2-afgifter bør gå til at opbygge produktion af grønne brændstoffer i EU
- Entreprenør går i gang med at anlægge 430 meter kaj i Aarhus
- Ø-kommune får ny transportdirektør
- Færge fra 1907 bliver sendt til ophugning
- Kulturprojekt i gamle værftsbygninger på havnen i Ærøskøbing lukker
- Passagerne er fortsat ganske tilfredse med færgerne til og fra Bornholm
- Nye ruter og skjulemetoder afsløret i kokainrazziaer i Spanien
- Hurtigfærge mellem Aarhus og Samsø ligger stille de næste uger
- Havneselskab ved Øresund vinder krydstogtpris
- Lavere aktiviteter i Tyrkiet påvirkede godsmængderne hos rederikoncern
- Skærver og fast biobrændsel opvejede fald i import af fossile brændsler
Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes! |
||
Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget! |