Klik venligst



Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Færge fra 1907 bliver sendt til ophugning

Mandag 22. september 2025 kl: 13:07
Af: Redaktionen

Færge fra 1907 bliver sendt til ophugning
Skibet »Angelo« ved kaj i Ærøskøbing. Skibet, der oprindeligt hed »Svendborgsund«, er på vej til ophugning.

I forbindelse med, at Udviklingsfonden Værftet, der har drevet kulturprojektet Det Gamle Værft på havnen i Ærøskøbing, har besluttet til lukke ned for sine aktiviteter og træde i frivillig likvidation ved udgangen af året, bliver færgen »Svendborgsund«, der var en del af projektet, sendt til ophugning


»Svendborgsund«, der er en stålnittet færge, og som skulle være udgangspunkt for Det Gamle Værft’s arbejde med at genindføre det stålnittede håndværk i Danmark, blev bygget i Haarlem i Holland i 1907.





Færgen blev bygget for Sydfyenske Dampskibsselskab i Svendborg som passager-, fragt og bugserskib og sejlede under navnet »Svendborgsund« i Det Sydfynske Øhav. Skibet havde plads til 225 passager plus fragt på det afskærmede fordæk, og blev drevet frem af en dampmaskine.





Tre år efter levering blev den nye damper forlænget fire meter på Ring-Andersens daværende, nye stålskibsværft i Svendborg. I 1918 fik Sydfyenske et gunstigt købstilbud, og skibet blev solgt til passagerfart i Norge efter 11 år i sydfynsk farvand. 





I 1942 blev damperen beslaglagt af den tyske besættelsesmagt i Norge. I 1950 blev den oprindelige dampmaskine erstattet af en dieselmotor. I 1951 blev skibet, der nu hed »Angelo« ombygget til motorfragtskib og sejlede med last på skiftende ruter for forskellige ejere under andre navne. 





Fra 1995 hed skibet igen »Angelo« hvor efter det var oplagt en stor del af tiden. Siden 2003 har skibet været registeret som privat lystfartøj.






I 2011 ville man sende »Angelo« til ophugning, men skibet blev i stedet overtaget af Udviklingsfonden Værftet i forventningen om, at skibet skulle restaureres, og at man derigennem ville genindføre det stålnittede håndværk i Danmark.





I 2014 kommer »Angelo« på bedding i Ærøskøbing, og efter et omfattende forprojekt forsøgte man realiseringen af projektet finansieret gennem fonde - dog uden positiv tilbagemelding. 





Ophugningen og rydning af område på havnen i  Ærøskøbing foregår i september og oktober.




Klik venligst

© Copyright 2025 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Skibsfartens CO2-afgifter bør gå til at opbygge produktion af grønne brændstoffer i EU
- Entreprenør går i gang med at anlægge 430 meter kaj i Aarhus
- Ø-kommune får ny transportdirektør
- Færge fra 1907 bliver sendt til ophugning
- Kulturprojekt i gamle værftsbygninger på havnen i Ærøskøbing lukker
- Passagerne er fortsat ganske tilfredse med færgerne til og fra Bornholm
- Nye ruter og skjulemetoder afsløret i kokainrazziaer i Spanien
- Hurtigfærge mellem Aarhus og Samsø ligger stille de næste uger
- Havneselskab ved Øresund vinder krydstogtpris
- Lavere aktiviteter i Tyrkiet påvirkede godsmængderne hos rederikoncern
- Skærver og fast biobrændsel opvejede fald i import af fossile brændsler
- Den største havn ved Limfjorden skruer op for forventningerne

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst