Uddannelsesinstitution i Aarhus fik støtte til lastbilsimulatorer
Tirsdag 2. september 2025 kl: 12:18
Af: RedaktionenFDE Fonden, der har som formål at støtte initiativer, der kan bidrage til at løfte den danske vejgodstransportbranche, støttede efter forårets ansøgningsrunde erhvervsskolen Aarhus Tech med 154.250 kroner, så skolen kunne købe fem lastbilsimulatorer, der skal give kommende chauffører en mere praksisnær forsmag på arbejdet bag rattet og sikre mindre frafald
Aarhus Tech oplever, at mange falder fra, inden de sætter deres fødder i et førerhus på en lastbil, fordi den praktiske del fylder for lidt på skemaet. Og i et erhverv, hvor der er mangel på medarbejdere, er det en udfordring.
Med bevillingen på 154.250 kroner har uddannelsesinstitutionen kunnet investeret i fem lastbilsimulatorer, som gør det muligt at tilføje mere køretid og dermed kvalitet til uddannelsen. Med i alt seks lastbilsimulatorer håber man hos Aarhus Tech, at den "digitale vognpark" vil skabe et konkret undervisningsmiljø, hvor eleverne kan lære gennem praksis, og hvor interessen for faget kan vækkes tidligt.
- Som selvkørende vognmand ved jeg om nogen, hvor fantastisk det er at køre land og rige rundt i en stor maskine. Derfor mener jeg også, at det er vigtigt, at der er lige så meget fokus på den praktiske som på den teoretiske del. Og der er de her simulatorer jo en fantastisk måde at give dem en forsmag på, hvad det virkelig vil sige at køre lastbil - både når det kommer til den praksisnære undervisning men også i forhold til trafiksikkerhed, siger formand for ITD og bestyrelsesmedlem for FDE Fonden, John Agervig Skovrup.
FDE Fonden har to årlige støtterunder og støtter projekter inden for eksempelvis klima, digitalisering, uddannelse, færdselssikkerhed og socialt berettiget støtte i transportbranchen.
Interesserede kan se mere om, hvilke projekter og initiativer, der fik støtte fra FDE Fonden efter forårets ansøgningsrunde - klik her:
.jpg)
© Copyright 2025 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

- Bagtipkærre har både korn-top og top-pendelbagsmæk
- Transportfond åbner for sin 31. uddelingsrunde
- Uddannelsesinstitution i Aarhus fik støtte til lastbilsimulatorer
- Påvirket lastbilchauffør besvimede foran politiet
- Fyns vognmand har hentet tre-akslet påhængsvogn i Hedensted
- Chauffør fra Sverige havde drukket for meget
- Fredag 29. august 2025 lå brændstofpriserne på følgende niveau
- Sveriges største havn noterer fremgang inden for containergods
- Biler på Europa-tour viste 67 procent lavere udledning biobrændstoffer
- Energiselskab: Man skal sidde klar ved tasterne
- Pulje til grøn omstilling af tung vejtransport 2025 åbner 3. september
- Tiptrailer er hentet til Skjern
Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes! |
||
Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget! |