Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Lastbilproducent melder om stigende efterspørgsel efter gasdrevne køretøjer

Mandag 12. maj 2025 kl: 15:12
Af: Redaktionen

Lastbilproducent melder om stigende efterspørgsel efter gasdrevne køretøjer

Volvo Trucks solgte sidste år godt 25 procent flere lastbiler med gasmotorer end året før. Hos Volvo Trucks fremhæver man, at gasdrevne lastbiler kører frem som løsning for transportvirksomheder, som ønsker at reducere deres CO2-udledning. Med dem mest bæredygtigt producerede biogas i tanken, kan CO2-udslippet reduceres med op til 100 procent

Lastbilproducent melder om stigende efterspørgsel efter gasdrevne køretøjer
Volvo Trucks' største markeder for lastbiler med gasmotorer er Sverige, Norge, Holland, Spanien og Storbritannien, og den svenske lastbilproducent leverer sine FM-, FH- og FH Aero-modeller med gasmotorer, der kan skifte mellem biogas (ikke-fossil gas produceret af organisk affald) og almindelig flydende naturgas (Liquified Natural Gas).


De gasdrevne lastbiler fra Volvo Trucks har rækkevidde på op til 1.000 kilometer mellem optankningerne, hvilket gør dem velegnede til fjerntransport og tung regional distributionskørsel, men også entreprenørkørsel. De repræsenterer dermed et reelt alternativ til andre typer lav-emissionskøretøjer, når transportvirksomheder og -købere søger efter måder at blive mere bæredygtige på.


- Mange af vores kunder vælger at erstatte deres diesellastbiler med gasdrevne lastbiler, som en nem måde at reducere deres CO2-udledning her og nu, siger Jan Hjelmgren, der er Head of Product Management hos Volvo Trucks, og fortsætter:


- De gasdrevne lastbiler er en reel win-win for transportvirksomhederne, da de kan kombinere lavere ejeromkostninger med en markant reduceret CO2-udledning og samtidig bevare produktiviteten.


Volvo Trucks peger på, at der i flere lande bliver flere og flere tankstationer, hvor man kan tanke biogas. Ifølge en rapport fra European Biogas Association - Statistical Report 2024 - voksede den globale produktion af biogas voksede med 21 procent i løbet af 2024. Det betyder, at flere lastbilejere får mulighed for at reducere CO2-udledningen fra deres lastbiler med op til 100 procent, hvis de skifter fra dieseldrift til gasdrift.


Hos Volvo Trucks peger man på, at biogas er en omkostningseffektiv løsning sammenlignet med diesel på markeder med skattemæssige incitamenter og statstilskud til vedvarende brændstoffer og lave emissioner. Den svenske lastbilproducent fremhæver også, at almindelig, flydende naturgas (LNG) reducerer CO2-udledningen med op til 20 procent (Tank to Wheel) i forhold til diesellastbiler.


Om CO2-besparelser og biogas:
  • Skift fra diesel til LNG (flydende naturgas) reducerer CO2-udledningen med op til 20 procent (Tank til hjul)
  • At gå fra diesel til biogas/bio-LNG reducerer CO2-udledningen med op til 100 procent (Tank til hjul)
  • Bio-LNG produceres af råmaterialer som husholdningsaffald, landbrugsaffald og spildevand
  • Bio-LNG har samme egenskaber som almindelig LNG, når det gælder ydeevne, håndtering og tankning

Om Volvo Trucks' gasdrevne lastbiler:
  • Volvo Trucks tilbyder gasdrevne Volvo FM, FH og FH Aero-modeller i 4x2, 6x2 og 6x4 som trækkere og lange chassiser med godkendt vogntogsvægte på op til 60 tons
  • Volvo Trucks' G13 LNG-motor er baseret på D13 dieselmotoren i Euro 6-version og leveres med tre effektniveauer: 420 hk/2.100 Nm, 460 hk/2.300 Nm og 500 hk/2.500 Nm
  • Den største brændstoftank rummer 225 kg gas, hvilket giver en rækkevidde på op til 1.000 kilometer
  • Volvo Trucks' gasdrevne motorer er udrustet med HPDI-teknologi (High Pressure Direct Injection)
  • Volvo Trucks' gasmotorløsning bruger en lille mængde diesel eller HVO som tændingsbrændstof. Når der bruges HVO (Hydrogenated/Hydrotreated Vegetable Oil) til tænding, kan CO2-udslippet reduceres op til 100 procent (Tank til hjul) i forhold til en dieseldrevet lastbil
  • Biogas repræsenterer én brændstoftype til forbrændingsmotorer, som igen er en afgørende del af Volvo Trucks' drivlinestrategi for at opnå netto nul-emissioner i 2040
  • Volvo Trucks' trevejsstrategi for at nå netto nul-emissioner består af batteri-elektriske og brint-elektriske motorer samt forbrændingsmotorer, der kører på vedvarende brændstoffer




Klik venligst

© Copyright 2025 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Lastbilproducent melder om stigende efterspørgsel efter gasdrevne køretøjer
- Retten i Svendborg har afsagt dom i sag om kartofler på motorvejsstrækninger
- Retten i Svendborgs melding om dommen i sagen om kartofler på motorveje
- Storebæltsbroen skal lukkes for udenlandske bøderyttere
- Kølekoncern køber norsk kølehuskæde
- Belgisk logistik-koncern har åbnet nyt specialiseret logistikcenter i Ringsted
- Påske-effekt løftede passagertallet hos rederi
- Øget interesse får energiselskab til at fordoble antallet af ladestandere fra en til to
- Fredag 9. maj 2025 lå brændstofpriserne på følgende niveau
- Vejafgiften er en alt for dyr måde at opkræve skat på
- Vognmandsorganisation har fået ny formand
- Udvalg skal se på sammenlægning af halve fridage

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst