Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      
TRANSPORTORGANISATION EFTER RAPPORT OM ALTERNATIV ENERGI TIL LASTBILER:

- Vi må have en realistisk målsætning for den grønne omstilling

Torsdag 20. januar 2022 kl: 13:53
Af: Redaktionen

Brancheorganisationerne Dansk Energi og Dansk e-Mobilitet lancerede for få dage siden en række anbefalinger til, hvordan landtransportens tunge køretøjer kan omstilles til en mere CO2-neutral drift. Dansk Energi og Dansk e-Mobilitet peger på store potentialer i el- og brintlastbiler. Transportorganisationen ITD, der hilser udspillet velkommen, ser flere udfordringer ved målet om 10.000 nulemissions-lastbiler i 2030

Der skal være 10.000 lastbiler, som drives af el eller brint på de danske veje i 2030. Det er blandt ambitionerne i en ny rapport fra Dansk Energi og Dansk E-Mobilitet, som foreslår store investeringer i omstillingen af lastbiler.
 

ITD har tilsvarende store ambitioner for den grønne omstilling af de tunge transporter, men peger på, at der skal ske betydelige politiske landvindinger, hvis man skal komme i nærheden af 10.000 nul-emissionslastbiler i 2030. I dag er der eksempelvis godt 50 indregistrerede el-lastbiler i Danmark.
 

- Det er meget positivt, at to væsentlige aktører i den grønne værdikæde nu også går ind i kampen for at omstille lastbilerne. Det er dog vigtigt, at vi i organisationerne går til politikerne med en fælles og realistisk målsætning for den grønne omstilling af de tunge transporter. I ITD har vi meget svært ved at forestille os et scenarie, hvor hver anden solgte lastbil i 2030 er et nulemissionskøretøj – selv hvis ambitionen bliver fulgt op med meget konkrete og mærkbare politiske tiltag, der også understøtter vognmændene i deres grønne investeringer, siger Carina Christensen, der er administrerende direktør i ITD.


På linje med Dansk Energi og Dansk e-Mobilitet ser ITD også el-teknologien som det oplagte valg på den lange bane, men understreger, at der i de kommende år fortsat er brug for en lang række alternative grønne løsninger.

 
- El-teknologien er slet ikke klar endnu til at løse en lang række transportopgaver, hvor særligt de helt tunge drenge i klassen må kigge i retning af andre løsninger. Så selv med de rigtige politiske greb, vil der stadigvæk være behov for andre drivmidler som eksempelvis biogas og biodiesel. Det kommer vi ikke udenom frem mod 2030, og det budskab bør vi i organisationerne stå sammen om at fremme overfor politikerne, siger Carina Christensen. 

 
ITD glæder sig over, at flere og flere aktører kaster sig ind i kampen for at fremme den grønne omstilling af de tunge transporter.

 
- Der har i lang tid været al for ensidigt fokus på grøn omstilling af personbilerne. De tunge transporter er heldigvis nu kommet med på den grønne agenda, så der kan lægges massivt pres på det politiske niveau for at komme videre. Det er der hårdt brug for. Her taler vi ikke kun om opsætning af den nødvendige ladeinfrastruktur, men også en langt større politisk vilje til at hjælpe vognmændene med de meget dyre investeringer i eksempelvis el-lastbiler, der i dag er tre gange dyrere end deres diesel-pedant. Derfor er vi også helt enige i, at det er bydende nødvendigt med flere støttemidler til indkøb af køretøjer, som vi hele tiden har opfordret til, siger Carina Christensen.
 

Interesserede kan læse rapporten - El og brint til fremtidens vare- og lastbiler - fra Dansk Energi og Dansk e-Mobilitet her:









Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Havn investerer og reducerer sin gæld
- Kli­ma­re­gu­le­ringen af den globale skibsfart tager små skridt fremad
- Fredag 12. marts 2024 lå brændstofpriserne på følgende niveau
- Brintteknisk virksomhed udnævner konstitueret direktør til ny direktør
- Uforpligtende aftale skal se på udvikling af lastbilførerhus
- Nye løsninger skal få flere passagerer i den kollektive trafik
- Fremtidens kollektive transport er kommet tættere på i Nordjylland
- Stort batteri i Maglebylille skal lagre strøm til lufthavn på Amager
- Regionale buslinier i Hovedstaden skifter til el-drift
- Maritim ekspert er nomineret til bestyrelsespost i brintteknologisk Aalborg-virksomhed
- Transportkoncern med mange trailere indgår aftale om CO2-transport
- Klimaplan og myndigheder udfordrer affaldsvognmænd

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst