Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp
Forsiden
      

Rejsende med SAS kan købe biobrændstof til flyveture

Onsdag 18. september 2019 kl: 10:28
Share  


Af: Redaktionen

Det skandinaviske flyselskab SAS tilbyder nu sine passagerer, at de frivilligt kan vælge at tilkøbe biobrændstof, når de bestiller deres billet og dermed bidrage til at reducere CO2-udledningen på flyvningen. Med nonprofit-tjenesten, hvor stiler SAS mod at stimulere og udvikle et mere konkurrencedygtigt marked for biobrændstof, får de rejsende mulighed for at mindske deres klimaaftryk

SAS oplyser, at man i forbindelse med booking af billetter, eller på et hvilket som helst tidspunkt før afgang, kan tilkøbe biobrændstof, der erstatter brugen af fossilt brændstof.


- Vi udvikler hele tiden nye produkter og tjenester, og SAS inviterer nu vores rejsende til at blive en del af overgangen til en mere bæredygtig måde at rejse på. Vi påbegyndte implementeringen af tjenesten i løbet af sommeren, og vi har allerede oplevet en positiv respons, siger Karl Sandlund, der er SAS Executive Vice President Commercial.


Biobrændstof reducerer CO2-udledningen med op til 80 procent sammenlignet med traditionelt fossilt flybrændstof og er et initiativ, der er afgørende for at gøre flyvning mere bæredygtig og indfri SAS’ mål om at mindske sin CO2-udledning med 25 procent i 2030.


SAS arbejder aktivt for en storskala produktion af biobrændstof i Skandinavien. De mængder, der produceres i dag, er ikke tilstrækkelige, og prisen er tre-fire gange højere end traditionelt flybrændstof.


- På kort sigt mener vi, at øget brug af biobrændstof er et vigtigt skridt til at lykkes med at mindske klimapåvirkningen. Tjenesten afspejler niveauet for omkostninger til biobrændstof i dag og understreger behovet for øget produktion og udbredelse af kommercielt biobrændstof, siger Karl Sandlund. 


SAS fremhæver, at selskabet ikke får en økonomisk gevinst fra bidraget fra de rejsende, og at biobrændstofprogrammet bliver overvåget af en ekstern part for at sikre fuld gennemsigtighed. Bidragene fra de rejsende er et supplement til det biobrændstof, SAS allerede køber. 


Om SAS og biobrændstof:
  • SAS anvender udelukkende biobrændstof, der er fremstillet fra kilder, der ikke påvirker adgangen til drikkevand, biodiversiteten, og som optager et så lille landareal som muligt og ikke påvirker afgrøder, der anvendes til fødevareproduktion
  • Biobrændstof leveres til SAS’ hub i Stockholm, Oslo og København eller til lufthavne, der ligger tæt på produktionsanlægget
  • Lovgivningen tillader, at der anvendes op til 50 procent biobrændstof pr. flyvning. Alle SAS-fly er certificeret til at være i stand til at blande fossilt brændstof og biobrændstof i forholdet 50/50
  • I 2018 indgik SAS og det svenske energiselskab Preem en aftale om i fællesskab at sikre storskala produktion af biobrændstof

Sådan fungerer den nye tjeneste:
  • SAS har udviklet en model, hvor rejsende på hver flyvetur kan købe 20-minutters blokke med biobrændstof. Lige nu er prisen 70 danske kroner pr. blok.
  • Rejsende kan købe biobrændstof i forbindelse med, at de bestiller flybilletter eller på et vilkårligt tidspunkt før afgang via ’Manage my booking’.  
  • Rejsende kan købe biobrændstof, der dækker hele brændstofforbruget på flyvningen per passagerer.

Eksempel: 
På en flyvetur af en times varighed svarer en 20-minutters blok med biobrændstof til 33% af det gennemsnitlige brændstofforbrug per passagerer på en gennemsnitlig flyvetur. Hvis rejsende ønsker biobrændstof til hele flyveturen, kan de i dette eksempel købe tre blokke.


Den købte mængde biobrændstof vil ikke nødvendigvis blive benyttet på præcis den afgang, som den rejsende har købt en billet til, men det vil blive brugt til at udskifte fossilt brændstof med den tilsvarende mængde i SAS’ operationer.




Klik venligst

© Copyright 2020 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Banedanmark trykker på on-knappen til elektrificering mellem Roskilde og Holbæk
- Norsk lavprisflyselskab åbner ny rute fra København til Stavanger
- Stigende trængsel gør det svært for virksomheder at tiltrække medarbejdere
- En fast forbindelse over Kattegat er med i S-Regeringens tanker
- Scania fik registreret flest nye busser
- Minister lægger op til Euro-norm frem for dato-norm
- Flyselskab fornyer samarbejdsaftale med rejseselskab
- Amerikansk passager i bus fra Tyskland havde svampe og marihuana med
- Luftkvaliteten er forbedret
- Aftalen mod social dumping på landevejene
- Stort folketingsflertal står bag ny aftale mod løndumping på landevejene
- Politikere kommenterer aftalen mod løndumping på landevejene

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst

Klik venligst

Klik venligst



Klik venligst