Bosch vil være CO2-neutral over hele verden i 2020
Torsdag 9. maj 2019 kl: 12:19
Af: RedaktionenOm et år vil den tyske Bosch-koncern være klimaneutral. Fra 2020 vil Bosch’ over 400 afdelinger på verdensplan - fra udvikling til produktion og administration - ikke længere efterlade CO2-aftryk
![]() |
For hurtigt at blive CO2-neutral vil Bosch på kort sigt tilkøbe mere øko-strøm og udligne uundgåelig CO2-emission med kompenseringstiltag. Frem til 2030 vil virksomheden løbende øge andelen af vedvarende energi både i sin egen forsyning og i tilkøb. Derudover vil Bosch investere en milliard euro i energieffektivisering af de forskellige afdelinger.
Når Bosch bliver klimaneutral, påvirker man ikke længere kuldioxidkoncentrationen i atmosfæren negativt. Dermed yder virksomheden et vigtigt bidrag til klimaaftalen fra Paris, der blev ratificeret i 2015. Aftalen forudser, at den globale opvarmning begrænses til klart under to grader celcius i forhold til for-industrielle værdier.
- Alle skal bidrage til klimabeskyttelsen, påpeger Volkmar Denner.
Tidlig CO2-neutralitet på grund af tidligt engagement
Industrivirksomheder som Bosch har stor indflydelse på udformningen af en stort set klimaneutral verden. Ifølge det Internationale Energiagentur tegner industrien sig for ca. 32 procent af den globale kuldioxidemission. I øjeblikket udsender Bosch omkring 3,3 millioner ton CO2 om året. Siden 2007 har virksomheden reduceret CO2-emissionen med 35 procent i forhold til sin egen værditilvækst.
- Vi starter ikke fra scratch. Vi har altid ligget over vores hidtidige mål for en relativ reduktion af CO2-emissionen. Nu bliver det tid for absolutte mål. Den endelige nedtælling kan starte, siger Volkmar Denner.
Fokus på bæredygtig, vedvarende energiforsyning
Fra 2020 kompenserer Bosch først og fremmest for resterende og uundgåelig CO2-emission ved tilkøb af øko-strøm fra eksisterende fabrikker og kompenseringsydelser. Her investerer virksomheden i miljøprojekter, der støtter den sociale og økologiske udvikling. Frem til 2030 skal der successivt skæres ned på kompenseringstiltag. I den forbindelse øger Bosch sine investeringer i vedvarende energi. Alt i alt regner virksomheden med en tidobling af den allerede installerede energikapacitet. Endvidere indgår Bosch på verdensplan langsigtede og eksklusive leveringsaftaler med nye vind- og solenergianlæg, der således kan drives uden statsstøtte.
En milliard euro til energieffektivitet - også med forbundne løsninger
Øget energieffektivitet er et vigtigt redskab for at opnå CO2-neutralitet. Bosch investerer i de kommende ti år en milliard euro i energieffektivitet på sine fabrikker og bygninger.
- Vi vil reducere energiforbrug og kuldioxidemission absolut, ikke kun i forhold til værditilvæksten, påpeger Volkmar Denner.
Frem til 2030 skal der realiseres yderligere energibesparelser på 1,7 terawatt timer pr. år. Det er mere end en femtedel af det aktuelle årsforbrug og svarer til strømforbruget i de private husholdninger i den tyske by Köln. Bosch har i adskillige år satset på konsekvent miljømanagement. Alene i 2018 blev der realiseret ca. 500 energieffektiviseringsprojekter, der har reduceret energiforbruget med knapt 1,5 procent. Forbundet produktion er også blevet en væsentlig effektivitetsdrivkraft. På mere end 30 fabrikker over hele verden anvender Bosch allerede sin egen energiplatform, en del af virksomhedens portefølje af Industri 4.0-løsninger. Platformen er en cloudbaseret softwareløsning, der kan følge og styre den enkelte maskines strømforbrug.
Klimabeskyttelse kan betale sig - både samfundsmæssigt og økonomisk
Ved tilkøb af øko-strøm, CO2-kompenseringsydelser og forsyning med vedvarende energi opstår der frem til 2030 meromkostninger på en milliard euro for virksomheden. I samme tidsrum investerer Bosch en milliard euro i at øge sin egen energieffektivitet. Den stigende energieffektivitet giver Bosch en besparelse på ca. en milliard euro. Dermed reduceres virksomhedens udgifter til CO2-neutralitet frem til 2030 fra ca. to milliarder til en milliard euro.
- Klimabeskyttelse er realistisk og kan hurtigt opnås med den nødvendige konsekvens, understreger Volkmar Denner.
- Vores investeringer er ikke kun til gavn for os hos Bosch, de gavner også menneskeheden generelt.
.jpg)
© Copyright 2025 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.
Print siden - Teknik-entreprenør har bestilt 500 el-barebiler
- Politikere uddeler knap 18 millioner kroner til flere nulemissionsbusser
- Fredag 7. november 2025 lå brændstofpriserne på følgende niveau
- Ny EU-aftale om CO2-beregning er en god nyhed
- Ny fabrik i Fredericia skal håndtere tre millioner dåser og flasker - dagligt
- Øresundshavn tester rengøringsrobot til containere
- EU-formandskabet lukker foreløbig aftale om opgørelse af drivhusgasemissioner fra transporttjenester
- El-lastbil kører 1.000 kilometer dagligt - fem dage om ugen
- Lastbil og busser kan tanke flydende brændstof på nyt anlæg i Viborg
- Svensk-dansk postkoncern udsteder endnu en grøn obligation
- Investeringsplan har mange spændende elementer for udvikling af luftfarten
- Energiselskab lancerer ny app til opladning i Danmark og Europa
Skriv din kommentar:
| Alle felter skal udfyldes! |
||
Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget! |






