VLAK-Regeringen vil give Hovedstadsområdet et løft
Torsdag 24. januar 2019 kl: 10:07
Af: RedaktionenTorsdag præsenterer VLAK-Regering sit varslede udspil om hovedstadsområdet - Danmarks hovedstad - Initiativer til styrkelse af hovedstadsområdet. Udspillet indeholder en række initiativer, der skal styrke hovedstadsområdet. På transportområdet vil VLAK-Regeringen forbedre fremkommeligheden og give den kollektive transport et løft ved at samle hovedstadsområdets kollektive trafik i én samlet organisation - HOT - for på den måde at sikre et effektivt og gennemskueligt transportsystem
Udspillets del om den kollektive transport har vi her på transportnyhederne.dk omtalt tidligere i denne uge.
Her peger vi derfor kort på, hvad VLAK-Regeringen melder ud om målet med sit udspil om Danmarks hovedstad, der bliver lagt frem på et tidspunkt, hvor et folketingsvalg skal afholdes inden for knap fem måneder.
VLAK-Regeringen fremhæver, at den med sit udspil vil bidrage til at skabe flere boliger, bedre mobilitet og øget fremkommelighed, nye arbejdspladser og nye grønne arealer og rekreative muligheder i hovedstadsområdet, så Danmark også i årene fremover har et hovedstadsområde, hvor det er attraktivt at bo, arbejde og drive virksomhed - et hovedstadsområde som står stærkt i den globale konkurrence om at tiltrække investeringer og talenter til gavn for væksten og udviklingen i hele Danmark.
VLAK-Regeringen giver i udspillet sit svar på fire udfordringer, som hovedstadsområdet står over for frem mod år 2030:
- Hvordan får vi plads til 200.000 flere borgere?
- Hvordan skaber vi gode rammer for vækst og viden?
- Hvordan undgår vi trængsel?
- Hvordan bliver hovedstaden aktiv, levende og grøn?
- Med flere mennesker, der lever og arbejder i hovedstaden, følger også mere trængsel på vejene, som er en bremseklods for en høj mobilitet. Vi skal forbedre fremkommeligheden, og derfor vil vi undersøge muligheden for at udvide ringforbindelserne i hovedstadsområdet. Og så skal vi give den kollektive trafik et kvalitetsløft ved at samle hovedstadsområdets kollektive trafik i én samlet stærk organisation for på den måde at sikre et effektivt og gennemskueligt transportsystem, siger transport-, bygnings- og boligminister Ole Birk Olesen (LA).
VLAK-Regeringens hovedstadsudspil har været undervejs siden maj sidste år. En række af initiativerne kan sættes i gang med det samme efter otte ugers høring.
Interesserede kan læse VLAK-Regeringens udspil “Danmarks hovedstad - initiativer til styrkelse af hovedstadsområdet” her:
.jpg)
© Copyright 2026 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.
Print siden - Politiet tjekkede busser - og lastbiler på Sjælland
- Samkørselstjeneste siger tak for turen
- Havarikommission er blevet en del af Vejdirektoratet
- Over 100.000 fløj via Aalborg i januar
- Tyske trafikselskaber er ramt af strejke
- Is i havn stopper sejlende "busser"
- Sikkerhedstrusler, klimasikring og grøn omstilling
- Magasinet Bus 1 - 2026 er udkommet
- Jysk kommune tilbyder gratis buskort til unge og pensionister
- Ja til BRT-bus - nej til vejudvidelse på Ring 4 Nord
- Togene er begyndt at køre sydover fra Aarhus
- Færgerederi oplever stigende efterspørgsel
Skriv din kommentar:
| Alle felter skal udfyldes! |
||
Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget! |





