Norsk rederi har valgt at flytte rute til Hirtshals
Torsdag 12. marts 2026 kl: 13:36
Af: Redaktionen
Skibet »Oddrun With« er bygget i Tyrkiet i 2022 og udstyret med sideport, pallehejs og kran, som kan løste op til 120 ton. (Foto: Rederiet Egil Ulvan)
Det norske rederi Egil Ulvan, som siden august 2022 har sejlet haft en rute med ankomst og afgang fra Hanstholm hver anden uge, har valgt at bruge Hirtshals som dansk havn
Ruten, som det norske rederi betjener med skibet »Oddrun With«, går nu mellem Hirtshals og Tromsø og fragter fortrinsvis fiskefoder fra Aller Aqua i Christiansfeld til havbrug i Nordnorge, hvor der eksempelvis opdrættes hellefisk og torsk.
Ifølge Nordjyske's lokalmedie, Ligeher.nu, har godsmængden på ruten været omkring 20.000 ton årligt.
En af grundene til, at det norske rederi flytter fra Hanstholm til Hirtshals, er ifølge Ligeher.nu, at der er større godsmængder i Hirtshals end i Hanstholm. Det gælder eksempelvis frosne fiskeprodukter fra Norge.
Afstanden fra Aller ved Christiansfeld til Hanstholm er omkring 240 kilometer, men den er omkring 300 kilometer til Hirtshals. Trods den længere afstand er transporttiden omkring den samme, da der er motorvej hele vejen mellem Christiansfeld og Hirtshals, mens en stor del af vejen mellem Christiansfeld og Hanstholm er almindelig hovedvej med rundkørsler, kryds og broer, der lægger en dæmper på gennemsnitshastigheden.
.jpg)
© Copyright 2026 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.
Print siden - Brobyggeri spærrer motorvej ved Horsens tre aftner og nætter
- Lastbilbestande blev en smule mindre i februar
- Februar fik 54 flere ud at køre
- Vognmandsvirksomhed i Herlev har fået fire-akslet forvogn med kran og hejs
- Litauisk lastbilchauffør smuglede 125 kg kokain gemt i ombygget dieseltak
- Eldrevne færger kan mindske forureningen
- Norsk rederi har valgt at flytte rute til Hirtshals
- Sværlasttrailere med tre aksler kan trækkes ud og blive fire meter længere
- Overlæs kostede 6.000 kroner
- Data viser prisudvikling på diesel siden 1972
- Vognmand kan løfte 175 ton med ny kranbil
- Priserne på olie stiger og øger fokus på andre løsninger
Skriv din kommentar:
| Alle felter skal udfyldes! |
||
Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget! |





