Klik venligst



Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      
LOKALBANE I NORDSJÆLLAND:

Tre leverandører kan give tilbud på batteritog

Fredag 14. november 2025 kl: 15:06
Af: Redaktionen

Lokaltog, der er en del af Trafikselskabet Movia og driver ni lokalbaner på Sjælland og Lolland-Falster, har forhåndsgodkendt tre togleverandører, der skal afgive endeligt tilbud på nye batteritog og tilhørende ladeinfrastruktur til Nærumbanen i Region Hovedstaden. De nye batteritog skal erstatte fire gamle dieseltog fra 1999, som i dag kører på Nærumbanen

De tre leverandører, der er blevet prækvalificeret til at byde på Lokaltogs kommende batteritog og ladeinfrastruktur, er:
  • Bozankaya Rayli Sistemler A.S. (Tyrkiet) i samarbejde med Efacec Engenharia e Sistemas S.A. (Portugal)
  • Koncar Inc. (Kroatien)
  • Stadler Deutschland GmbH (Tyskland) i samarbejde med Furrer+Frey AG (Schweiz)

- Vi er meget tilfredse med, at der er tre erfarne og velkvalificerede tilbudsgivere med i den videre proces, siger Lars Wrist-Elkjær, der er administrerende direktør i Lokaltog.


Han fremhæver, at alle tre besidder den nødvendige erfaring og de rette kompetencer inden for levering af batteritog og ladeinfrastruktur og er i stand til at opfylde de specifikke krav, Lokaltog har stillet i udbudsmaterialet. 


- Det er i jernbanesammenhæng et mindre udbud, og ikke mindst på den baggrund er det glædeligt, at togmarkedet har vist Lokaltog den interesse, som det er tilfældet, siger Lars Wrist-Elkjær.


Lokaltogs udbud omfatter fire batteritog med tilhørende ladeinfrastruktur, der efter den foreløbige plan, der er godkendt i Region Hovedstaden, skal indsættes i den daglige drift på Nærumbanen i perioden fra slutningen af 2029 til slutningen af 2030. Den endelige dato for indsættelsen kendes først, når den endelige kontrakt er klar.


Lokaltog forventer at kunne indgå kontrakt med den kommende leverandør i løbet af efteråret 2026.

 
Lidt fakta:
  • I september 2024 besluttede Regionsrådet i Region Hovedstaden, at Lokaltog skulle sætte gang i en udbudsproces for indkøb af nye batteritog til Nærumbanen
  • De fire gamle diesel-togsæt, der i dag kører på Nærumbanen, er af mærket RegioSprinter og fra 1999
  • De fire tog har nået en alder, hvor udskiftning vil være naturlig i løbet af fem år - kke mindst fordi, det er begyndt at blive sværere at få reservedele
  • Nærumbanen, der er Danmarks korteste lokalbane med otte stationer, er 7,8 kilometer lang og går fra Jægersborg til Nærum
  • Passagertallet på Nærumbanen ligger på omkring 750.000 passagerer

Batteritog til Nærumbanen - tidslinje:  
  • September 2025 (Udbud offentliggøres)
  • Oktober 2025 (Resultat af prækvalifikation)
  • Juni 2026 (Frist for endelige tilbud fra leverandører)
  • September 2026 (Godkendelse af tilbud og valg af leverandør)    
  • Oktober 2026 (Kontraktunderskrivelse med leverandør)
  • 2029-2030 (Forventet levering og idriftsættelse af batteritog kendes først efter endelig kontraktunderskrivelse)



Klik venligst

© Copyright 2026 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Togene er begyndt at køre sydover fra Aarhus
- S-togsstrækning med 500 tog dagligt skal have nyt kørestrømsanlæg
- Systemfejl blokerede for togdriften
- Banedanmark og togselskaber er klar til 11 dage uden togdrift i Aarhus
- Havneselskab vil købe mindretalsaktionærer ud
- Samarbejdsorganisation har fået ny formand
- Den nye Storstrømsbro er klar til de første trafikanter til februar
- Togtrafikken til og fra Aarhus spærres i 11 dage
- Region sætter fokus på jernbanes fremtid
- Dansere danser for nattog
- To tredjedele anser teknologi for at være afgørende for vækst
- 51-årig mand stjal klokker ved jernbaneoverkørsler, hvor en ung mand mistede livet

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst