Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      
PARTNERSKAB:

Fødevareplasten i skraldespanden skal genfødes som ny fødevareplast

Torsdag 14. august 2025 kl: 10:11
Af: Redaktionen

Fødevareplasten i skraldespanden skal genfødes som ny fødevareplast
Et dansk-ledet partnerskab vil nu udvikle og demonstrere banebrydende teknologier, der kan løfte fødevareemballage ind i den cirkulære økonomi. (Foto: Teknologisk Institut)

Et stort dansk-ledet projekt har som formål at vise, at plast fra brugt fødevareemballage kan sorteres, oprenses og genanvendes til ny emballage i fødevarekvalitet. Det vil også skabe behov for øget håndtering og transport. Projektets mål er, at der 2028 ligger en produktionsklar forsyningskæde med kapacitet til at håndtere mindst 10.000 ton plast årligt

Hver borger i EU leverer 36 kg affald fra plastemballage om året - heraf stammer cirka 40 procent fra føde- og drikkevarer. Mens drikkeflasker kan blive til nye flasker, bliver andre typer emballageaffald brændt af eller ender i lavkvalitetsprodukter - eksempelvis store eller klare affaldssække, der ikke bør benyttes til andet end affald. 


Et dansk-ledet fyrtårnsprojekt, CRISP - Circular Recycling Innovation for Sustainable Packaging - skal vise, at plast fra eksempelvis ketchupflasker, yoghurtbægre og isbøtter kan sorteres, oprenses og genanvendes til nye fødevareemballager på en sikker og effektiv måde - og i stor skala.


Jagter et gennembrud i skraldespanden

De fleste af os tænker nok ikke over det, når vi smider en tom ketchupflaske eller et yoghurtbæger i plastcontaineren. Men den type plast er ifølge Teknologisk Institut noget af det mest rene og værdifulde - og burde kunne bruges igen og igen. 


Det sker bare ikke i dag, hvor plasten typisk ender i lavkvalitetsprodukter eller i forbrændingen. Teknologisk Institut forklarer, at det blandt andet skyldes, at lovgivning og teknologiske muligheder sætter rammen for de forskellige plasttyper, der anvendes til fødevareemballage.

Et dansk-ledet partnerskab vil på den baggrund udvikle og demonstrere nye teknologier, der kan løfte fødevareemballage ind i den cirkulære økonomi.


- Det vil være et gennembrud, hvis vi kan vise, at brugt fødevareemballage i hård plast kan indsamles, sorteres og genanvendes til ny fødevareemballage. Nu har vi både lovgivningen og partnerskabet på plads til at gøre det til virkelighed, siger forretningsleder Per Sigaard Christensen fra Teknologisk Institut, der har samlet partnerskabets virksomheder, der dækker hele værdikæden fra affaldssortering og plastgenanvendelse til emballage- og fødevareproduktion. 


De skal i fællesskab udnytte, at EU har givet grønt lys til at udvikle nye teknologer, så flere typer fødevareemballage kan genanvendes. Det gælder eksempelvis polyethylen- og polypropylen-plast (PE og PP), som bruges i plastemballage til en lang række fødevarer som for eksempel ketchup, mayonnaise, fetaost, yoghurt, krydderier, is og slik.


Fra kosmetikkvalitet til fødevarekvalitet
CRISP-partnerskabet bygger videre på tidligere erfaringer, hvor det er lykkedes at genanvende husstandsindsamlet plastaffald til emballage af kosmetikkvalitet.


- Vi har gennem flere år arbejdet målrettet på at hæve kvaliteten af genanvendt plast. Vi har allerede bevist, at vi kan producere genanvendt plast til kosmetikemballage fra husholdningsplast. Nu tager vi det afgørende næste skridt op mod fødevaregodkendt genanvendelse, forklarer administrerende direktør Franz Cuculiza fra plastgenanvendelsesvirksomheden Aage Vestergaard Larsen.


For at løfte kvaliteten af den genanvendte plast vil partnerne i CRISP videreudvikle og demonstrere:
  • Avanceret sorteringsteknologi med AI og kameraer, der kan genkende fødevareemballage blandt det øvrige plastaffald
  • Effektive rensemetoder, der kan fjerne alle uønskede stoffer fra plastaffaldet
  • Nye emballagedesigns specielt tilpasset genanvendt plast og undersøgelser af, hvad der kan få forbrugere til at acceptere genanvendt plast i fødevareemballager 

Ved projektets afslutning i 2028 er det målet at have etableret en produktionsklar forsyningskæde med kapacitet til at håndtere mindst 10.000 ton plast årligt.


Udfylder et hul for fødevarebranchen
For fødevareproducenterne kan CRISP-partnerskabet potentielt udfylde et kritisk hul - nemlig adgang til fødevaregodkendt genanvendt plast, som er stærkt efterspurgt i industrien. En cirkulær økonomi for denne type plast kan fremtidssikre producenter som eksempelvis mejerikoncernen Arla - både når det gælder kommende lovgivning, egne bæredygtighedsmål og forbrugernes efterspørgsel efter grønnere emballage.


- For Arla er det afgørende at finde emballageløsninger, der både beskytter vores produkter og reducerer miljøpåvirkningen. I dag har vi ikke adgang til genanvendt PE og PP i fødevarekvalitet, og det begrænser vores muligheder for at øge andelen af genanvendt materiale i vores emballage. Det kan CRISP-partnerskabet være en nøgle til at sikre, siger Grane Maaløe, der er Sustainable Packaging Lead specialist hos Arla.


I EU genereres der hvert år cirka 83 millioner ton emballageaffald, hvor plast står for 19 procent, hvilket svarer til omkring 16 millioner ton. En stor del af denne plast går til fødevare- og drikkesektoren, som udgør over halvdelen af det samlede emballagemarked i EU


Fakt om CRISP:
  • Formålet med CRISP (2025-2028) er at videreudvikle og demonstrere teknologi til genanvendelse af fødevareemballage i PE og PP fra husstandsindsamlet plastaffald til ny fødevarekontaktgodkendt emballage
  • CRISP står for ”Circular Recycling Innovation for Sustainable Packaging”. Partnerskabet er støttet af Miljøteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP) under Miljø- og Ligestillingsministeriet som et fyrtårnsprojekt

Partnere i CRISP: 

  • Teknologisk Institut (projektleder og videnspartner)
  • 
Svensk Plaståtervinning (avanceret plastsortering) 

  • Aage Vestergaard Larsen (plastgenanvendelsesvirksomhed)
  • 
Amcor (plastgenanvendelsesvirksomhed UK) 
  • 
Amcor (emballageproducenter DK)
  • 
Pharma-Tech A/S (emballageproducenter)

  • Arla Foods amba (fødevareproducenter)

  • Nestlé Nordics (fødevareproducenter)

  • VANA (kollektiv ordning for producentansvar)






Klik venligst

© Copyright 2025 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Lastbilproducent gearer op, når det gælder skiftet til el-lastbiler
- 15 procent var elektriske i juli
- Fødevareplasten i skraldespanden skal genfødes som ny fødevareplast
- Dansk megawatt-løsning skal bane vej for grøn tung transport i Europa
- Transportkoncern vil skære i sit CO2-udslip ved hjælpe af dækovervågning
- Fredag 8. august 2025 lå brændstofpriserne på følgende niveau
- Finsk rederi føjer polsk havn til sit nordsø-netværk
- Øresundshavn projekterer sit første landstrømsanlæg til containerskibe
- Forsyningsselskab indgår CO2-aftale med energivirksomhed
- Svensk lastbilproducent skruer op for produktionen med batterier fra ny leverandør
- Kinesiske busproducenter har 60 procent af markedet
- Fredag 25. juli 2025 lå brændstofpriserne på følgende niveau

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst