Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      
ANALYSE:

Balance mellem mænd og kvinder skaber basis for et godt arbejdsklima

Mandag 8. juni 2026 kl: 11:45
Af: Redaktionen

Er I lige mange mænd og kvinder på din arbejdsplads? Så kan dit psykiske arbejdsmiljø være bedre end andre steder. Det er budskabet fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, der har analyseret det psykiske arbejdsmiljø på baggrund af registerdata fra Danmarks Statistik

Analysen viser, at arbejdsmiljøet er bedre på arbejdspladser med nogenlunde lige mange kvinder og mænd. Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) fremhæver i den forbindelse, at forskning peger på, at kønsbalance på en arbejdsplads kan mærkes på virksomhedens bundlinie.


- Arbejdspladser med nogenlunde lige mange kvinder og mænd giver bedre psykisk arbejdsmiljø. Forskellen er betydelig. Faktisk næsten en tredjedel bedre, siger Kristoffer Lind Glavind, der er chefanalytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, og fortsætter:


- Kønsbalancer i bestyrelser har med god grund fyldt meget i den offentlige debat. Vores nye analyse viser, at kønsbalancen ikke kun er vigtig omkring bestyrelsesbordet, men også i medarbejderkantinen.


På arbejdspladser med kønsbalance er der i gennemsnit mindre stress, færre trusler og mindre mobning. Alligevel arbejder næsten otte ud af ti lønmodtagere på en arbejdsplads i kønsmæssig ubalance.


- Det er tankevækkende, fordi vi ved, at dårligt psykisk arbejdsmiljø sender mange på førtidspension og er dyrt for samfundet, siger Kristoffer Lind Glavind.


Han peger på, at forskning peger på, at bedre kønsbalance også giver mere profitable virksomheder. 


- Det kan være, fordi den psykologiske tryghed øges, og det kan mærkes på virksomhedernes bundlinie, siger Kristoffer Lind Glavind, som bemærker, at analysen viser, at det har ikke nogen betydning, om den kønsmæssige ubalance er i mandlig og kvindelig favør.


Analysens hovedkonklusioner:
  • Arbejdspladser i kønsmæssig balance har et bedre arbejdsmiljø. 14,1 procent af lønmodtagere på kønsbalancerede arbejdspladser har et hårdt psykisk arbejdsmiljø, mens det er 19,3 procent på arbejdspladser i kønsmæssig ubalance
  • Forskellen på 5,2 procentpoint svarer til, at lønmodtagere på arbejdspladser i kønsmæssig ubalance 37 procent oftere er udsat for hårdt psykisk arbejdsmiljø
  • Renser man for baggrundskarakteristika, er forskellen 4,2 procentpoint. Det svarer til, at lønmodtagere på arbejdspladser i kønsmæssig ubalance 30 procent oftere har et hårdt psykisk arbejdsmiljø end sammenlignelige lønmodtagere på kønsbalancerede arbejdspladser
  • Hvis det psykiske arbejdsmiljø på arbejdspladser i kønsmæssig ubalance blev lige så godt, som på arbejdspladser i kønsmæssig balance, ville 47.000 færre lønmodtagere have hårdt psykisk arbejdsmiljø
  • Forskning har fundet, at kønsbalance og diversitet mere generelt kan øge produktiviteten i virksomheder


Interesserede kan læse analysen om kønsbalance fra Arbejdernes Erhvervsråd her:





Klik venligst

© Copyright 2026 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Bestanden er steget med 366
- Der er en forskel på 57 mellem nummer et og nummer to
- Batteri-elektriske lastbiler er nået 7 procent
- Politiet etablerer midlertidigt militært område i Køge
- Fire-akslet tip-trailer har Cramaro-rullepresenning
- Havne i Fredericia får ladestandere til lastbiler
- Efter seks månder er der en forskel på fire
- Pensionsselskab åbner nyt sundhedsfagligt center
- Efter en uge med ny EU-told er antallet af lavværdiforsendelser halveret
- Trailer med gående gulv kan rumme 91 kubikmeter
- Danmarks i dag eneste landsdækkende brevomdeler sætter nye postkasser op indendørs
- Vognmændene skal med i planerne for Danmarks totalberedskab

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst