|
ANALYSE:
Balance mellem mænd og kvinder skaber basis for et godt arbejdsklimaMandag 8. juni 2026 kl: 11:45 Af: RedaktionenEr I lige mange mænd og kvinder på din arbejdsplads? Så kan dit psykiske arbejdsmiljø være bedre end andre steder. Det er budskabet fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, der har analyseret det psykiske arbejdsmiljø på baggrund af registerdata fra Danmarks Statistik Analysen viser, at arbejdsmiljøet er bedre på arbejdspladser med nogenlunde lige mange kvinder og mænd. Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) fremhæver i den forbindelse, at forskning peger på, at kønsbalance på en arbejdsplads kan mærkes på virksomhedens bundlinie. - Arbejdspladser med nogenlunde lige mange kvinder og mænd giver bedre psykisk arbejdsmiljø. Forskellen er betydelig. Faktisk næsten en tredjedel bedre, siger Kristoffer Lind Glavind, der er chefanalytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, og fortsætter: - Kønsbalancer i bestyrelser har med god grund fyldt meget i den offentlige debat. Vores nye analyse viser, at kønsbalancen ikke kun er vigtig omkring bestyrelsesbordet, men også i medarbejderkantinen. På arbejdspladser med kønsbalance er der i gennemsnit mindre stress, færre trusler og mindre mobning. Alligevel arbejder næsten otte ud af ti lønmodtagere på en arbejdsplads i kønsmæssig ubalance. - Det er tankevækkende, fordi vi ved, at dårligt psykisk arbejdsmiljø sender mange på førtidspension og er dyrt for samfundet, siger Kristoffer Lind Glavind. Han peger på, at forskning peger på, at bedre kønsbalance også giver mere profitable virksomheder. - Det kan være, fordi den psykologiske tryghed øges, og det kan mærkes på virksomhedernes bundlinie, siger Kristoffer Lind Glavind, som bemærker, at analysen viser, at det har ikke nogen betydning, om den kønsmæssige ubalance er i mandlig og kvindelig favør. Analysens hovedkonklusioner:
Interesserede kan læse analysen om kønsbalance fra Arbejdernes Erhvervsråd her: ![]() © Copyright 2026 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale. |