Geopolitisk uro giver panderynker hos rederierne
Torsdag 23. april 2026 kl: 13:42
Af: RedaktionenHalvdelen af de administrerende direktører i de største danske rederier vurderer, at forholdene på shippingmarkedet er sværere i dag end for et år siden. Det fremhæver rederiorganisationen Danske Rederier på baggrund af en rundspørge til de administrerende direktører i de største medlemsvirksomheder, som organisationen har gennemført
I rundspørgen vurderer knapt halvdelen af de adspurgte, at shippingbranchens overordnede markedsforhold de kommende 12 måneder vil forværres. Under hver fjerde forventer forbedringer det kommende år.
- Vi har været igennem et år med enorme usikkerheder for skibsfarten. Ruslands invasion af Ukraine for fire år siden gav rystelser, og det er som om, det har startet en dominoeffekt. Angreb på handelsflåden i Det Røde Hav, toldtrusler fra USA’s præsident og nu krig i Mellemøsten, der har lukket Hormuz-strædet. Verden er et vildt og uforudsigeligt sted, og skibsfarten står i de forreste rækker til at mærke det, siger administrerende direktør i Danske Rederier Anne H. Steffensen.
Rundspørgen fra Danske Rederier til administrerende direktører i de store danske rederivirksomheder tegner også et billede af, at driftsomkostningerne det seneste år er steget som følge af geopolitisk uro. Fire ud af fem vurderer, at driftsomkostningerne er steget. Halvdelen vurderer stigninger "i mindre grad", mens en tredjedel af de adspurgte vurderer "i høj grad".
- I skibsfarten er vi vant til uforudsigeligheden. Det er et vilkår, når man bevæger sig i hele verden. Men de nuværende geopolitiske spændinger er så mange og på så mange fronter, at det er sværere end normalt at navigere i. Det sætter sig selvfølgelig i driftsomkostningerne, når logistikkæder, transportruter, afgifter, told og lukning af passager, som vi har set det i Hormuz de seneste uger, rammer inden for kort tid. De øgede omkostninger har selvfølgelig økonomisk betydning for rederierne - men også for forbrugerne, der kan komme til at betale mere for deres varer, siger Anne H. Steffensen.
En afledt effekt af blandt andet situationen i Mellemøsten kan ses i stigende fragtrater for især tankrederierne. Men på trods af gode indtjeningsmuligheder på oliefragt på kort sigt, understreger Anne H. Steffensen, at forudsigelighed er langt at foretrække.
- Selvom det også betyder højere fragtrater er højere forudsigelighed i markedet klart at foretrække. Situationen er jo et billede på en verdensøkonomi, der er udfordret. Det er på ingen måde i hverken forbrugernes eller rederiernes interesse, siger hun.
Danske Rederier har spurgt 30 administrerende direktører fra danske rederier om deres vurderinger af den geopolitiske uros indvirken på deres forretning og forventningerne til de kommende 12 måneder. Af de adspurgte har 23 svaret.
Interesserede kan se hele undersøgelsen fra Danske Rederier her:
.jpg)
© Copyright 2026 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.
Print siden - Det tog 14 timer at få tunnelelement på plads
- Havnesamarbejde skal bane vejen for vind-, offshore- og bulk-løsninger
- Geopolitisk krise kræver grøn brint til industrien og grønne brændstoffer til skibe, fly og forsvar
- Første del af tunnel mellem Danmark og Tyskland er på vej mod havbunden
- Transport- og logistikvirksomhed i Herning øgede sin omsætning
- Dansk rederi køber tidligere dansk færge af svensk rederi
- Kongeskibet lægger til kaj i Billund
- Kran i Køge kranede skrot op fra brand på skib
- Rederi-koncern fik et bedre første kvartal
- Investeringer prægede det nordiske resultatet hos tysk transport- og logistikkoncern
- Havneselskab med tre vandhavne og en landhavn øgede både omsætning og overskud
- Dansk-svensk havneselskab omsatte for over en milliard svenske kroner
Skriv din kommentar:
| Alle felter skal udfyldes! |
||
Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget! |


.jpg)


