10 chauffører advarer om ringe sikkerhed i busser
Onsdag 21. januar 2026 kl: 10:52
Af: Jesper Christensen10 buschauffører fra busoperatøren GoCollective, melde tirsdag offentligt ud, at selskabets busser, der blandt andet kører på Rute 123 mellem Aarhus og Ebeltoft, jævnligt er behæftet med fejl og mangler, der ind i mellem også påvirker sikkerheden
Brian Brink Plagborg, der er stået frem på vegne af de 10 chauffører, som er anonyme af frygt for repressalier, peger på, at fejlene er blevet så alvorlige og hyppige, at de ikke længere mener, det er forsvarligt, at GoCollective driver busruterne.
GoCollective har svaret på kritikken og peger på, at det altid er chaufførernes ansvar, at busserne er i orden og lever op til gældende krav. Hvis det ikke er tilfældet, må chaufførerne give besked og lade bussen stå. Så vil GoCollective sørge for, at der kommer en erstatningsbus.
Sammen med svaret har GoCollectives direktør, Henrik La Cour, opfordret chaufførerne til at komme med dokumentation for deres påstande om fejlbehæftede busser.
Trafikselskabet Midttrafik, der har ansvaret for busdriften i Region Midtjylland og dermed også Rute 123, er gået ind i sagen og har bedt om at få en redegørelse fra GoCllective. Samtidig gør Midttrafik opmærksm på, at trafikselskabet løbende tjekker sikkerheden i de forskellige operatørers busser.
GoCollective står for busdriften på Rute 123 ind til sommer, hvor busselskabet Umove overtager driften og indsætter elektriske busser.
Et af kritikpunkterne lyder, at GoCollective ikke har interesse i at vedligeholde busserne, når de bliver kørt ud af drift til sommer.
Den kritik dukker jævnligt op i forbindelse med operatørskift - senest for sidste forår, hvor Umove var udsat for en tilsvarende kritik på nogle af selskabet ruter i Hovedstadsområdet.
Som følge af chaufførernes kritik tirsdag og dødsulykken onsdag 14. januar, hvor to passagerer mistede livet, har TV2 Østjylland bragt en række indslag om kritikken af GoCollective, GoCollectives reaktion, borger-reaktioner og om trafikselskabet Midttrafik rolle og ansvar som kunde hos GoCollective.
Interesserede kan følge det på TV2 Østjylland - klik her:
.jpg)
© Copyright 2026 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.
Print siden - Rejsearrangør sender elektrisk turistbus afsted fra København til Berlin
- Norsk fly-koncern nåede nye økonomiske højder - med øget udbyttet til aktionærer
- Banedanmark åbner byggeplads i Aarhus for nysgerrige
- To udbud bliver annulleret på grund af forsinket specialfartøj
- Låne-elcykler til borgere i Gladsaxe har været en succes
- Busbilletter til 15 kroner er på vej til flere oplandsbyer rundt om Aarhus
- Chauffør kørte bus i smal gade og ramte flere biler
- I 2010 arbejdede 7 procent - i 2025 var det 9 procent
- Fyns trafikselskab har fået ny bestyrelse
- 9 ud af 10 kræver klimaafgift på privatfly
- København får sightseeing-rute med skib til Nordkap og Tromsø
- Snerydning er også en fysisk aktivitet
Skriv din kommentar:
| Alle felter skal udfyldes! |
||
Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget! |
.gif)




