Klik venligst



Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Politiet lancerer ny kommunikationskanal til operative meddelelser

Onsdag 14. januar 2026 kl: 11:27
Af: Redaktionen

Torsdag i denne uge lancerer Rigspolitiet sin nye kommunikationskanal - Politi Update - til operative meddelelser. Dermed vil politiet i løbet af den kommende tid sige farvel til X - tidligere twitter - som politikredsene i Danmark har brugt mere eller mindre flittigt til korte og hurtige meddelelser af operativ karakter til offentligheden


- Vi glæder os meget til at trykke på knappen og tage Politi Update i brug, siger kommunikationschef i Rigspolitiet, René Gyldensten, som peger på, at Politiet har haft fuld indflydelse på udviklingen af det nye, korte meddelelsesformat.


- Vi er meget tilfredse med resultatet. Politi Update giver borgere og presse fri adgang til hurtig og pålidelig information om aktuelle hændelser i deres politikreds, mens de pågår, siger han.

 
Fuld kontrol over både indhold og teknologi
Politiet har i mange år brugt det sociale medie X (tidligere Twitter) til at kommunikere kortfattet og i en fart til offentligheden om pågående operative hændelser. I en overgangsperiode vil politiet som hidtil benytte X til korte og hurtige meddelelser af operativ karakter til offentligheden.


- Det har været vigtigt for os at skabe et format og en kanal, hvor politiet har fuld kontrol over både indhold og teknologi. Derudover har det været vigtigt for os at skabe en kanal uden et kommentarspor. Ikke fordi vi ikke ønsker dialog med offentligheden, men simpelthen for at undgå, at der deles ulovlige oplysninger eller fremsættes strafbare udtalelser og lignende, siger René Gyldensten.


Politiet vil fortsat være tilstede på diverse sociale medier, hvor kommunikationen ikke på samme måde er af akut operativ karakter. Her er der rig mulighed for at kommentere. Politiet vil også fortsat udsende nyheder og døgnrapporter med mere via mail og politiets hjemmeside. Politi Update vil dog være det primære sted, hvor man kan holde sig opdateret om igangværende politiforretninger, der er relevante for offentligheden.

 
Politi Update bliver tilgængelig fra forsiden og politikredsforsiderne af politiets hjemmeside, politi.dk, og via det direkte link politiupdate.dk. Man kan allerede abonnere på Politi Update og få meddelelserne direkte i sin indbakke fra torsdag 15. januar. Ligeledes vil man kunne få meddelelserne som et RSS-feed.

Teknologien bag leveres af Ritzaus Bureau A/S, og Politi Update vil også være tilgængelig som myndighedsmeddelelser via Ritzaus tjenester. 



Klik venligst

© Copyright 2026 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Entreprenør afprøver specialfartøj inden tunnelbyggeri
- Udenlandske dieseltyve stjal 200 liter dieselolie og blev dømt straks efter
- Solen hjælper biler - mod flade batterier
- Tiptrailer med 36 kubikmeters kasse er sendt til Sorø
- Hurtigfærge er sendt på værft i Frederikshavn
- - Der er behov for et grænseoverskridende samarbejde om kapacitet og redundans for transport over Øresund
- Svensk udspil presser på for beslutning om en fast HH-forbindelse
- Transportfond vil uddele penge til udvikling af vejgodstransporten
- Fagforeninger vil slå tre afdelinger sammen
- Fire-akslet trailer har knap 15 meter gående gulv
- Bro mellem Siø og Langeland skal repareres
- Ny regering skal handle hurtigt på vejafgift og bureaukrati

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst