Vejforening får midlertidig sekretariatschef
Torsdag 11. december 2025 kl: 13:13
Af: RedaktionenSekretariatschef i Dansk Vejforening, Helle Rasmussen, går på barsel fra fredag 12. december. Det betyder, at foreningens nuværende kommunikationskonsulent, Emil Ipsen, overtager posten det næste års tid
Emil Ipsen har arbejdet for foreningen det seneste år og kommer har dermed god indsigt i foreningen og dens arbejde.
Derudover har han en baggrund fra både politiske kampagner og rådgivning af store organisationer. Hos SF var han EU-kampagneleder og har stået for et utal af forskellige typer kampagneopgaver. I sin tid hos Advice arbejdede han med public affairs og strategisk kommunikation for nationale og internationale virksomheder og organisationer.
Erfaringerne har givet ham et sikkert greb om politiske dagsordener, stakeholderlandskaber og formidling af tekniske emner på en måde, der skaber gennemslag. I Dansk Vejforening har han sat sit aftryk og var blandt andet idemand bag forenigens kampagne ”vejløftet” under kommunalvalget.
Som konstitueret leder får Emil Ipsen ansvaret for sekretariatets samlede opgaveløsning i 2026. Arbejdet sker i tæt samarbejde med bestyrelsen, hvor fokus er at sikre stabil drift, styrket branchekommunikation og videreudvikling af foreningens aktiviteter gennem året.
- Vi ønsker Helle stort tillykke med de lykkelige omstændigheder, og er positive for den løsning, som vi har fundet frem til. Emil er kommet godt ind i foreningen og har allerede bidraget til øget synlighed. Vi tror derfor på, at han med bestyrelsens hjælp nok skal holde bilen midt i vejbanen for forening under Helles barsel, siger formanden for Dansk Vejforening Thomas B. Olsen.
Efter planen vil Helle Rasmussen, der gennem de seneste år har løftet opgaven som sekretariatschef og sikret et godt afsæt for foreningens fremtid, vende tilbage i 2027.
.jpg)
© Copyright 2026 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.
Print siden - Hurtigfærge er sendt på værft i Frederikshavn
- Flere passagerer fløj via lufthavn ved Limfjorden
- Lufthavn på Djursland nåede op på 31.137 passagerer
- Fagforeninger vil slå tre afdelinger sammen
- 29-batterielektriske busser vil gøre bustrafikken renere i by på Sicilien
- Magasinet Bus 2 - 2026 er udkommet
- Bro mellem Siø og Langeland skal repareres
- Plusbusserne i Aalborg suppleres midlertidigt af bybusser
- Lufthavn mellem Viborg og Herning har skiftet navn
- Folketingsvalg betyder, at fremsatte lovforslag bortfalder
- Bus væltede med efterskoleelever - få kom lettere til skade
- Vintervejret har sat sine spor hos togoperatør
Skriv din kommentar:
| Alle felter skal udfyldes! |
||
Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget! |
.gif)




