Århundredets storm rammer havneudvidelse - i bølgebassin indendøre
Mandag 27. oktober 2025 kl: 14:00
Af: Redaktionen
Bølgerne brager ned over konstruktionen med voldsom kraft. Man kan kalde det for "århundredets storm", men heldigvis er der styr på vejrgudernes kræfter, da der er tale om en simulering i et bølgebassin på Aalborg Universitet, hvor det første element af havneudvidelsen i Hirtshals sættes under lup
En bid af Hirtshals Havn er flyttet ind i laboratoriet hos Institut for Byggeri, By og Miljø på Aalborg Universitet. Sten og blokke er stablet i præcis den form, som den mole, der bliver første led i den kommende havneudvidelse af den nordjyske havn, skal have i virkeligheden.
I bølgebassinet strømmer voldsomme bølger ind over bygningsværket, mens repræsentanter fra universitetet og havnen roligt ser til. I bassinet simuleres bølgeforhold, der svarer til alt fra gennemsnitlige vejrforhold til den værste storm set i hundrede år.
Første del af havneudvidelsen på Hirtshals Havn vil fokusere på forbedrede besejlingsforhold via en bredere indsejling samt en forlængelse af den ydre vestlige mole. Det er elementer af den forlængede Vestmole, der testes.
- I løbet af forsøget her på Aalborg Universitet får vi kritisk information om, hvordan vi bygger en stærk og rentabel konstruktion. Forlængelsen af Vestmolen er ingen simpel opgave, og det er vigtigt, at hver en beslutning bliver grundigt vendt og drejet. Forsøgene her på universitetet gør det muligt at simulere forhold og få resultater, der styrker vores projekt og giver større forudsigelighed, siger teknisk direktør (CTO) Niels Kiersgaard, der er uddannet civilingeniør med speciale i havnebyggeri og ansvarlig for havneudvidelsen hos Hirtshals Havn.
Forskning og virkelighed mødes
På det dybeste punkt vil den forlængede vestmole på Hirtshals Havn komme til at måle 22 meter fra top til bund. Der er tale om et bygningsværk, der svarer til syv etager, og der stilles store krav til konstruktionen, daV estmolen skal kunne modstå nogle af de mest krævende forhold i Danmark, hvor kraftig vestenvind, stærk strøm og høje bølger er en faktor. Derfor er forsøget på Aalborg Universitet en vigtig brik i det fulde puslespil for Nordhavnen.
I laboratoriet hos Institut for Byggeri, By og Miljø bliver der over en periode på tre måneder testet to 3D-modeller af den forlængede vestmole i skalaen 1:46. Den første model er af den yderste del af molen, hvor der er stor påvirkning fra strøm og bølger. Den anden model er af det inderste længdeafsnit af molen, hvor bølger kan ramme konstruktionen i en vinkel på op til 45 grader.
- Med mere end 30 års forskningserfaring i test af fysiske modeller til blandt andet havne, er det stadig yderst spændende at være med til at teste de udsatte havne på Vestkysten. Der ser også ud til at komme nogle forskningsmæssige meget interessante resultater ud af testene, siger Thomas Lykke Andersen, der er lektor ved Institut for Byggeri, By og Miljø på Aalborg Universitet.
Et skridt nærmere havneudvidelsen
- Vi glæder os over at tage endnu et skridt frem mod havneudvidelsen her i Hirtshals. Vi samarbejder med gode partnere og interessenter, og vi ser frem, til at den første sten bliver placeret på Vestmolen, forhåbentlig i slutningen af 2026 eller starten af 2027, siger Niels Kiersgaard fra Hirtshals Havn.
Hirtshals Havn lægger vægt på sikkerhed, kvalitet og respekt for den daglige havnedrift i anlægsprojektet for havneudvidelsen. På nuværende tidspunkt estimeres den første del af projektet til at være færdigt inden 2030.
Lidt fakta:
Visionen for Nordhavnen i Hirtshals:
- Visionen for den fulde havneudvidelse af Hirtshals Havn indeholder en ny indsejling og et ydre forhavnsbassin, yderligere kajmeter og ro/ro-lejer, samt etablering af opmarch- og erhvervsarealer.
Information om Laboratoriet for Hav og Havnebygning:
- Mål: 14,6 x 19,3 x 1,5 meter (længde x bredde x dybde) med et aktivt testområde på 13 x 8 meter
- Kapacitet: ca. 400 kubikmeter vand (400.000 liter)
- Avanceret hardware og software som gør det muligt at frembringe bølger, der efterligner dem i naturen med stor nøjagtighed
- Involveret i test og optimering af ydermoler for mange danske og international havne
Interesserede kan læse mere om hav og havnebygning her:

.jpg)
© Copyright 2025 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.
Print siden - Århundredets storm rammer havneudvidelse - i bølgebassin indendøre
- Lastbilproducent indleder partnerskab med værftkoncern og havnselskab
- Østjysk storhavn får ny økonomidirektør
- Ny containerterminal i Fredericia blev indviet i weekenden
- Sydvestjysk havn får endnu en lokal medejer i sit ejendomsselskab
- Aftale åbner for CO2-hub i Grenaa
- Danmarks største erhvervshavn skruer på for forventningerne
- Havneoperationer i Liepāja i Letland kan komme på svenske hænder
- Færgerederi skal drive ro/pax-terminal de næste 50 år
- Entreprenør går i gang med at anlægge 430 meter kaj i Aarhus
- Kulturprojekt i gamle værftsbygninger på havnen i Ærøskøbing lukker
- Mand er blevet tiltalt for bombetrussel på Kolding Havn
Skriv din kommentar:
| Alle felter skal udfyldes! |
||
Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget! |
.gif)



