Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Sydvestjysk kommune skærper fokus på sikkerheden ved jernbaneoverkørsler

Fredag 22. august 2025 kl: 10:42
Af: Redaktionen

Sydvestjysk kommune skærper fokus på sikkerheden ved jernbaneoverkørsler
Varde Kommune har skærpet fokus på ubevogtede jernbaneoverkørsler som denne på Over Fiddevej ved Henne Stationsby.

Efter togulykken i mellem Tinglev og Kliplev i Sønderjylland fredag i sidste uge, har Varde Kommune haft fokus på jernbaneoverkørsler uden bomanlæg langs Vestbanen mellem Varde og Nr. Nebel, hvor der er fem overkørsler uden bomme


Varde Kommune har det seneste halve år, i samarbejde med Banedanmark og Vestbanen, arbejdet med at højne trafiksikkerheden langs Vestbanen. Det er sket ved at nedlægge enkelte ubevogtede overkørsler og opgradere andre med bomanlæg. Samtidig er skiltning og forvarsling forbedret på flere strækninger.


Enkelte overkørsler fortsat uden bomme
Selvom arbejdet med at sikre overkørslerne er i gang, er der fortsat fem overkørsler på Vestbanen mellem Varde Station og Nr. Nebel Station uden bomanlæg. Her er Varde Kommune i gang med at vurdere, om der skal iværksættes yderligere tiltag såsom rumlestriber og lokale hastighedsnedsættelser for at højne sikkerheden.


På baggrund af vurderingen vil Varde Kommune beslutte, hvilke konkrete forbedringer der kan gennemføres på kort sigt.


- Vi har løbende forbedret og sikret vores strækninger og overkørsler i Varde Kommune, men det er klart, at når der sker en tragisk ulykke som den i Sønderjylland, så skal vi se os selv efter i sømmene. Vi skal sikre størst mulig tryghed og opmærksomhed for trafikanterne ved de overkørsler, hvor der fortsat ikke er bomme, siger Hans Peter Due, der er konstitueret direktør for Plan og Teknik i Varde Kommune.






Klik venligst

© Copyright 2025 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Fredag 22. august 2025 lå brændstofpriserne på følgende niveau
- Togene kører langsommere gennem jernbaneoverskæringer uden bomme
- Sydvestjysk kommune skærper fokus på sikkerheden ved jernbaneoverkørsler
- Mand i bil fik hjertestop - og fik hurtig hjælp
- Sager om arbejdsskader har indbragt over 77 millioner kroner
- Faglige sager har udløst 8,3 millioner kroner
- Kollektiv trafik på bestilling er blevet billigere
- Rumlestriber og flere advarselsskilte skal forebygge ulykker
- Vejene ved jernbaneoverkørsler uden bomme kan få rumleriller
- Fredag 15. august 2025 lå brændstofpriserne på følgende niveau
- Nye digitale tavler skal vise bilister vej til p-pladser i Aarhus
- Banen mellem Skjern og Holstebro er blevet opgraderet

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst