Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Norsk flyselskab kom ud af andet kvartal med overskud på driften

Tirsdag 29. august 2023 kl: 11:43
Af: Redaktionen

Det norske lavprisflyselskab, Norwegian, kom ud ag andet kvartal med et driftsresultat (EBIT) på 651 millioner norske kroner. Norwegian og Strawberry's nylig etablerede loyalitetsselskab har samtidig offentliggjort, at Avida bliver loyalitetsselskabets foretrukne finansielle partner

Resultatet før skat (EBT) blev 538 millioner norske kroner, og kontantbeholdningen blev forbedret til 9,3 milliarder norske kroner. Ved udgangen af første kvartal bestod Norwegians flåde af 81 fly.


I andet kvartal 2023 havde Norwegian 5,6 millioner passagerer sammenlignet med 5,0 millioner passagerer i andet kvartal 2022. Kapaciteten (ASK) var på 8,7 milliarder sædekilometer, mens passagertrafikken (RPK) var på 7,3 milliarder sædekilometer. 


På grund af Norwegians kapacitetsøgning til sommersæsonen var produktionen 44 procent højere end i det foregående kvartal. Belægningen var på 84,4 procent mod 81,2 procent i samme periode sidste år.


- Kvartalet har vist vores evne til at øge kapaciteten og levere solid, operationel drift som et af de bedste flyselskaber på punktlighed og regularitet i Europa. Dette er et resultat af en ihærdig indsats fra vores 4.700 kollegaer, som hver dag arbejder for, at vores passagerer skal komme frem til deres destinationer så effektivt som muligt. Denne sommer har vi udelukkende i egne fly og med eget personale budt vores passagerer velkommen. Det gør, at vi kan tilbyde en god ’Norwegian-oplevelse’ på tværs af hele rejsen, hvilket har bidraget til, at vi er et af de mest værdsatte flyselskaber i Norden,  siger Geir Karlsen, der er koncernchef i Norwegian.


Andelen af afgange inden for 15 minutter efter ordinær tid var i andet kvartal på 81,5 procent sammenlignet med 78,8 procent i samme periode sidste år. Regulariteten, antal gennemførte flyvninger, var på 99,5 procent. Norwegian blev i maj kåret til Europas mest punktlige flyselskab af analysebureauet Cirium. Også i april, juni og juli var Norwegian blandt de tre mest punktlige flyselskaber i Europa.


- Sommeren 2023 bliver en af de stærkeste i Norwegians historie. Jeg er glad for, at de stærke bookingtal fortsætter, idet vi ser, at de forretningsrejsende er tilbage, mens andre planlægger at rejse med os i efterårsferien, siger Geir Karlsen.


Partnerskab skal sikre bæredygtig vækst
I april offentliggjorde Norwegian, at selskabet indgår et strategisk partnerskab med Norsk e-Fuel for at bygge verdens første fuldskala produktionsanlæg af elektrobrændstof i Nordnorge. Anlægget vil producere fossilfrit flybrændstof. Derudover vil Norwegian investere over 50 millioner norske kroner i en minoritetsandel i selskabet.


Norwegian gik i juni sammen med Strawberry, tidligere Nordic Choice Hotels, for at etablere et fælles selskab for forskellige loyalitetsprogrammer. I dag offentliggjorde selskabet sin første milepæl; et samarbejde med KKR-ejede Avida Finans AB for at tilbyde relevante finansielle services til partnerskabets 7,5 millioner medlemmer. Ved færdiggørelsen af aftalen, som forudsætter visse vilkår og godkendelse fra myndighederne, vil Norwegian og Strawberry have lige ejerskab i det nye selskab, mens Avida vil have en ejerandel på knap 2 procent. Norwegian forventer at bogføre en gevinst på omkring 800 millioner norske kroner, når aftalen forventes færdiggjort i løbet af fjerde kvartal 2023.


Derudover blev Norwegian for nylig tildelt en eksklusive flyaftale med den norske forsvarssektor. Det norske forsvar lagde specielt vægt på miljøkrav i udbudsprocessen, og Norwegian blev tildelt aftalen for blandt andet arbejdet med brug af fossilfrit flybrændstof.


I juli offentliggjorde Norwegian, at selskabet havde indgået en aftale om at købe det norske flyselskab Widerøe for 1.125 millioner norske kroner, forudsat visse vilkår. Opkøbet vil sikre et bedre og helhedsmæssigt produkt, som gør det muligt for kunderne at rejse enkelt og smidigt på tværs af rutenetværkene. Aftalen, som skal godkendes af det norske konkurrencetilsyn, er forventet færdiggjort inden udgangen af fjerde kvartal 2023.




Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Stor tysk transportkoncern får dansk ejer
- Færre fly fragtede flere passagerer
- Regeringen skal investere i markedet for grønne brændsler
- Charterrejser prægede sommertallene i jysk lufthavn
- Lufthavn ved Aalborg nåede op på højeste antal passagerer i seks år
- Svensk rederi-koncern køber transport- og logistikvirksomhed med omkring 1.500 lastbiler
- Et styrket SAS sikrer stabilitet og vækstmuligheder
- Strejke blandt SAS-ansatte er afblæst
- Shipping-virksomhed fra Esbjerg åbner nyt kontor i Warszawa
- Aalborg får direkte flyforbindelse med Island - til næste sommer
- Lufthavn afsluttede første halvår med et overskud på 491 millioner kroner
- Højesteretsdom påvirker praksis for refusion til flypassagerer

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst