Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      
OPGØRELSE:

Transporten er blevet grønnere, men har færre passagerer

Onsdag 8. februar 2023 kl: 15:02
Af: Redaktionen

Den kollektive trafik er stadig påvirket af corona-tiden med færre passagerer og indtægter. Det viser en ny rapport og data fra Trafikstyrelsen, der også viser et billede af, at busser og tog bliver mere og mere klimavenlige frem mod 2030

Trafikstyrelsens seneste status over udviklingen i den kollektive trafik de seneste fem år til og med 2021 viser, at den kollektive trafik stadig er påvirket af corona-tiden. 


- Vores rapport viser ikke så overraskende et betydeligt fald i antallet af passagerer og billetindtægter i 2020 og 2021, hvor COVID-19 og en række restriktioner dominerede. Det, vi generelt hører fra trafikselskaber i hele landet, er imidlertid, at tendensen med færre passagerer i vid udstrækning fortsatte ind i 2022, selvom restriktionerne er blevet ophævet. Det bliver underbygget af data vedrørende kollektiv trafik på Sjælland, der viser, at antallet af rejser frem til oktober 2022 lå omkring syv procent under 2019-niveauet, siger vicedirektør i Trafikstyrelsen, Christian Vesterager.


Flere grønne tog og busser
Trafikstyrelsens rapport er fyldt med nøgletal, der beskriver udviklingen i passagerer, billetpriser og tilskud til den kollektive trafik, men der er også særskilt fokus på transportsektorens energiforbrug.


Ifølge Christian Vesterager tegner rapporten et klart billede af, at busser og tog er godt på vej til at blive mere klimavenlige.


I 2021 kørte langt størstedelen af tog og busser i den offentlige transport fortsat på diesel, men frem mod 2030 vender billedet. De planlagte elektrificeringer af jernbanen medfører, at el i 2030 forventes at udgøre 80 procent af persontogenes samlede energiforbrug, hvilket vil reducere CO2-udslippet fra togdriften med over 70 procent. Alle trafikselskaber har også planer om at indsætte flere klimavenlige busser de kommende år. Alene frem til 2025 kommer næsten halvdelen af al buskørsel i udbud. Det styrker den grønne omstilling.


Interesserede kan læse mere i "Den kollektive trafik i Danmark - Status over udviklingen i sektoren i 2021", som kan hentes her:


Klik venligst

© Copyright 2023 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Partier til venstre for regeringen er bekymrede for udhuling af turistbuschaufførers arbejdsvilkår

- Batteri-elektriske chassiser fra Volvo Busser er basis for spansk bybusproduktion
- Magasinet Bus 11 - 2023 er udkommet
- Dansk og svensk statsstøtte til rekapitalisering af SAS har fået ny EU-godkendelse
- Ladeinfrastrukturen til personbiler har overhalet forventningerne
- Direktør i trafikselskab skifter til energiselskab
- Odense's busser og letbane kører ind i 2024 med billetter til 10 og 15 kroner
- Politisk flertal vedtager Finansloven for 2024 uden penge til passagernes stemme
- 18-årig havde rejst 70 gange uden billet
- Busproducent har sat et kryds ved 60.000
- Region siger farvel til biodiesel i busserne og vil fremme bæredygtig mobilitet
- De trykte køleplaner bliver lagt på hylden på Fyn

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst



Klik venligst