Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Evaluering viser, at stærekasser sænker farten

Mandag 20. december 2021 kl: 13:30
Af: Redaktionen

Hastigheden er faldet markant på de strækninger, hvor der står stærekasser. Og det er særligt de hurtigste bilister, der har sat farten ned. Det konkluderer Vejdirektoratet i ny rapport.

Vejdirektoratet har nu evalueret effekten af de 20 automatiske fartmålere, også kaldet stærekasser, som har været en del af hastigheds¬kontrollen i Danmark i godt tre år, og evaluering viser, at stærekasser er en effektiv løsning til at få bilister til at overholde hastighedsgrænsen.

Gennemsnitshastigheden er faldet med 10 km/t på tværs af de strækninger, hvor stærekasserne er sat op, hvilket er i en størrelsesorden, som erfaringsmæssigt har en markant betydning for antallet af ulykker.

- Fart dræber og derfor er det afgørende for trafiksikkerheden på de danske veje, at vi får nedsat hastigheden på de meste udsatte strækninger. Evalueringen viser meget tydeligt, at stærekasserne har fået de hurtigste bilister til at sænke farten, og det er noget af det, jeg tager med, når jeg sammen med partierne bag infrastrukturaftalen i det nye år skal drøfte muligheden for flere stærekasser, siger transportminister Benny Engelbrecht.

Stærekasserne i pilotprojektet blev opsat i efteråret 2018 på 11 ulykkesbelastede steder i Danmark, hvor der samtidig blev målt høje hastigheder.  Formålet med stærekasserne er at gøre bilisterne opmærksomme på, at de¬res hastighed bliver målt og dermed få dem til at sænke far¬ten. Derfor bliver bilisterne orienteret om, at der er fartkontrol ved hjælp af tydelige skilte, inden de kører forbi en stærekasse.

- Høj fart er medvirkende faktor i hver fjerde dødsulykke. Stærekasserne spiller både en rolle i forhold til, om ulykken sker, og hvor alvorlig den bliver. Derfor gavner det trafiksikkerheden, når bilisterne sænker hastighe¬den, siger afdelingsleder Marianne Foldberg Steffensen fra Vejdirektoratet.

Projektet har vist, at effekten på bilisternes hastighed har været størst tæt ved stærekasserne. Bilisterne begyn¬der dog allerede at sætte farten ned ca. en kilometer, inden de passerer stærekassen.

Der kan også måles en effekt på bilisternes hastighed frem til ca. en kilo¬meter, efter de har passeret stærekassen. Målinger har dog vist, at bilisterne ikke sætter hastigheden op til et højere niveau, end før stærekassen blev opsat, når de er længere væk end en kilometer fra stærekassen.

Indtil videre bliver de 20 stærekasser stående, hvor de står. Der vil i det nye år tages politisk stilling til, hvad der videre skal ske med dem, og om vi skal have flere stærekasser i Danmark.



Læs en
kortere opsummering af Vejdirektoratets
Evaluering
af ATK (stærekasser)
 eller
se den fulde rapport 
Evaluering
af pilotprojekt med anvendelse af fastmonteret ATK (stærekasser)








Klik venligst

© Copyright 2026 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Formodet bagmand til indsmugling af over 10 ton hash er udleveret fra Spanien
- Lastbilchauffør er blevet sigtet for vanvidskørsel
- De elektriske gik 0,5 procent tilbage
- Sengetrailer har en tilladt totalvægt på godt 110 tons
- Svensk lastbilproducent oplevede øget efterspørgsel
- Narkosælgere blev sigtet for ulovlig transport af farligt gods
- Tip-trailer til korn kan rumme 59 kubikmeter
- Årets andet kvartal havde en positiv indtjeningvækst
- Transportvirksomhed i Ballerup hentede ny to-akslet kærre i Hedensted
- Fire-akslet trailer kan rumme 71 kubikmeter skrot
- Personbiler bliver også taget for overlæs
- Tysk vognmandsorganisation er uforstående over for et enkelt punkt

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst