Klik venligst



Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Ny færgerute giver kortere vej til Sassnitz i Tyskland

Fredag 18. september 2020 kl: 13:05
Af: Redaktionen

Ny færgerute giver kortere vej til Sassnitz i Tyskland
Det tyske rederi FRS Königslinjen besejler ruten mellem Ystad og Sassnitz på 2,5 time med en hurtigfærge. (Foto: FRS)

Da Flensburg-rederiet FRS torsdag i denne uge satte en hurtigfærge ind mellem Ystad og Sassnitz, blev det enklere at komme fra det østlige Danmark og sydlige Sverige til øen Rügen i det østlige Tyskland. I første omgang sejler færgen, der har en fortid på Kattegat og seneste på Skagerak, torsdag til søndag til og med oktober måned med to afgange i begge retninger


Den nye færgerute mellem Ystad og Sassnitz er den hurtigste vej mellem Sverige og Tyskland med en sejltid på toenhalv time.


- At vi får færgetrafik til Tyskland, er naturligvis meget positivt for både Ystad og hele vores region. Det er en bekræftelse på, at vores arbejde med at etablere havnen internationalt de seneste år har haft en effekt. Den nye færgerute kommer ikke blot svenskere og tyskere til gavn, men også danskere, som nu har en endnu hurtigere rute til den østlige del af Tyskland, siger Björn Boström, der er administrerende direktør for Ystad Hamn.


Den nye færgerute mellem Ystad og Sassnitz blev indviet i Ystad Havn 17. september. (Foto: FRS)




Det er det tyske rederi FRS Königslinjen, der åbner færgeruten. Rederiet købte tidligere på året en hurtigfærge af det norske rederi Fjord Line, der ville få færgen i overskud, da der var en ny og større hurtigfærge på vej.


FRS’ hurtigfærge er en ældre dame, der tidligere har sejlet på Kattegat for det daværende Catlink og for Molslinjen, som på et tidspunkt overtog Catlink. Efter tiden hos Molslinjen, hvor hurtigfærgen var i overskud i en årrække, overtog norske Fjord Line færgen og samme den ind på ruten mellem Hirtshals og Kristiansand. 


Færgen, der hos FRS har fået navnet »Skane Jet«, har en maksimal hastighed på 44 knob, hvilket svarer til ca. 80 km i timen. Skibet er 91 meter langt og 26 meter bredt og kan rumme 676 passagerer og 210 biler. I 1998 krydsede færgen Atlanterhavet på vej fra USA til Europa på 2 dage, 17 timer og 59 minutter, hvilket udløste Atlanterhavets Blå Bånd - Blue Ribbon - der er en pris til det kommercielle skib, der hurtigst krydser Atlanterhavet. Færgens rekord er stadig ikke slået.











Klik venligst

© Copyright 2025 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Tre leverandører kan give tilbud på batteritog
- Vælgere kan vælge bustransport til valgstedet for fem kroner
- Fredag 14. november 2025 lå brændstofpriserne på følgende niveau
- Lastbilchauffør fik amputeret begge ben efter ulykke i jernbaneoverskæring
- Det er slut med at tage el-løbehjul og cykler med i bybusserne i Fredericia
- Lufthavn på Djursland holdt passagertallet
- Busmand har skiftet rute
- Unge i Viborg kan rejse billigere med busserne
- Nordjylland får direkte flyforbindelse til Norditalien
- EU-Kommissionen er tilfreds med dommen over EU's direktiv om minimumslønninger
- Tolderne har fundet tre gange så meget cannabis
- Metrotog har rundet én million kilometer

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst