Klik venligst

Klik venligst

Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Sønderjysk vognmandsvirksomhed blev taget på Sjælland for ulovlig cabotagekørsel

Tirsdag 16. juni 2020 kl: 16:30
Share  


Af: Redaktionen

Tungvognscenter Øst i Midt- og Vestsjællands Politi samarbejdede mandag 15. juni med Tungvognscenter Syd og Tungvognscenter Nord om en aktion, hvor to lastbiler fra en sønderjyske vognmandsvirksomhed blev standset, mens virksomhedens kontorer i Aabenraa Kommune blev ransaget. Den sønderjyske vognmandsvirksomhed var under mistanke for at bryde reglerne for cabotage-kørsel. Midt- og Vestsjællands Politi oplyser, at virksomheden efter kontrollen kan se frem til en bøde i million-klassen

Midt- og Vestsjællands Politi har på baggrund af forskellige tips i branchen i nogen tid efterforsket virksomheden, som var mistænkt for gentagne gange at køre ulovlig cabotagekørsel i Danmark. 


Under aktionen viste en kontrol af to af virksomhedens lastbiler gentagne overtrædelser af reglerne for cabotagekørsel.


- Vi har i noget tid haft virksomheden mistænkt for at køre for mange ture i Danmark, og vores efterforskning pegede i retning af, at nogle af de tysk indregistrerede lastbiler kørte op mod 20 cabotage-kørsler i Danmark mod de tilladte tre kørsler. Dermed besluttede vi at bringe de udenlandske lastbiler til standsning samt ransage virksomheden for at finde beviser herpå, siger politikommissær Henrik Fobian fra Tungvognscenter Øst ved Midt- og Vestsjællands Politi. 


For at køre lovlig cabotagekørsel i Danmark kræves det, at der udføres en international transport, som skal afsluttes, inden der kan udføres cabotagekørsel. Efter en indgående international transport, må der udføres tre cabotagekørsler i landet, før der igen skal foretages en undgående transport. 


For mange ture inden for landets grænser er ulovligt og kan medføre meget store bøder.


- Ved ransagningen fandt politiet dokumenter, der pegede på, at den udenlandske virksomheds lastbiler havde kørt op mod 150 cabotage-ture, hvoraf mange var udført i blokke af fire eller flere. Den samlede bøde kan i dette tilfælde løbe op i omegnen af en million kroner, lyder vurderingen fra Henrik Fobian.


Som sikkerhed for, at bøden bliver betalt, har politiet tilbageholdt to af virksomhedens lastbiler, hvilket virksomheden har indbragt for retten. 


- Vi er rigtig glade for, at branchen er opmærksom på de mistænkelige kørsler, der kan forekomme på de danske veje. Selvom politiet også har nogle virksomheder i kikkerten, kan de små tip være med til at bekræfte en mistanke, så en efterforskning bliver intensiveret, siger politikommissær Henrik Fobian og henviser til, at politiet har fået flere tip om, at den sønderjyske vognmandvirksomhed brøde reglerne for cabotage-kørsel.


Bødetaksterne er ifølge Færdselsstyrelsen på 35.000 kroner for en-to ulovlige cabotagekørsler, 70.000 kroner for tre-fem ulovlige kørsler og 105.000 kroner for seks-ni ulovlige kørsler. 


Interesserede kan læse mere om sagen her:




Klik venligst

© Copyright 2020 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Opbygger opdaterede demobil i kundens stil
- Havn ved Limfjorden fastholder forventningerne
- Norsk færgerederi skærer ned på grund af corona-restriktioner
- Analyse af Sjællands Odde-Jylland korridorer er gennemført
- Normal-tiden kommer tilbage natten til søndag
- Kun nul-emmissionskøretøjer skal være fritaget for at betale maut
- Færdselsstyrelsen kigger på løsning
- Gartner lægger an til arbejde med ny wirehejs-lastbil
- Bokstraileren har en enkelt 10-tons aksel
- 18-årige verden over skal kunne tage kørekort til lastbil og bus
- Lastbiler på 3,5 ton bliver snart maul-pligtige
- Engelsk lastbilfabrik har bygget nummer 100.000

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst

Klik venligst



Klik venligst