Klik venligst



Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

11 personer anholdt i sag om indsmugling af over et ton kokain

Torsdag 12. februar 2026 kl: 11:02
Af: Redaktionen

Onsdag aften i sidste uge blev 11 personer i alderen 20 - 58 år anholdt i en større koordineret aktion på tværs af både danske og udenlandske politienheder. Ti af personerne blev anholdt i Portugal og en person i København

Anholdelserne fandt sted på baggrund af længere tids efterforskning, som betød, at Københavns Politi i tæt samarbejde med Syd- og Sønderjyllands Politi, det portugisiske Unidade Nacional de Combate ao Trafico de Estupefacientes (UNTCE) – Policia Judiciaria  og det spanske Policía Nacional's specialenhed, Unidad de Droga y Crimen Organizado (UDYCO) kunne anholde ti mænd og en kvinde for indsmugling af ca. 1,3 ton kokain. 


De 11 anholdte var af forskellig nationalitet. Københavns Politi oplyser, at en af de anholdte mænd er medlem af en rocker-/bandegruppering i Danmark. De ti mænd blev anholdt i Portugal ombord på og i tilknytning til et skib, der lagde til kaj ved Portimao på den portugisiske sydkyst. Kvinden blev anholdt på en adresse i København. 


- En omfattende efterforskning, der blev startet af Syd- og Sønderjyllands politi, førte os på sporet kokainen, som vi antager skulle via Portugal og videre op gennem Europa. Der er gennemført en stor, koordineret indsats på tværs af politi- og landegrænser, som vi er meget stolte af. Det er ikke hver dag, at dansk politi er med til at beslaglæge så store mængder narkotika, som vi ser i denne sag, siger politiinspektør Mads Helios fra Københavns Politi.


I forbindelse med anholdelserne blev der foretaget ransagninger på 21 adresser rundt om i Danmark, hvor der blandt andet blev beslaglagt en del kontanter og andre værdigenstande samt effekter, der skal undersøges nærmere.


Kvinden, der blev anholdt i København, blev fremstillet i grundlovsforhør ved retten i Sønderborg, mens de ti mænd, der blev anholdt i Portugal, blev fremstillet for retten i Portugal.  




Klik venligst

© Copyright 2026 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Magasinet Bus 3 - 2026 er udkommet
- Østrigs har indføret kørselsforbud i påsken
- Vejdirektoratet undersøger jordens egenskaber under vejen til havnen
- Vestjysk fragtmand overtager kollega i Thy
- Producent afviser mangel
- Skævvridning af afgifter kan koste Danmark dyrt
- Tyve stal 1.100 liter dieselolie fra parkerede sættevogne
- Lastbilchauffør mistede livet i arbejdsulykke
- Overførslen blev gennemført med en fire-akslet forvogn
- Vi kommer til at tage kampen mod bøvl, besvær og bureaukrati
- Manglen på chauffører kræver politisk handling
- Lufthavn mellem Viborg og Herning får igen en indenrigsforbindelse

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst