Tysk containertransportør sætter 33 elektriske lastbiler i drift
Torsdag 5. februar 2026 kl: 13:37
Af: Redaktionen
Hollandske DAF har leveret 33 elektriske to-akslede DAF XD 350 trækkere til den tyske transportvirksomhed, Contargo, der skal bruge dem til transport af skibscontainere mellem virksomhedens 25 containerterminaler i Tyskland, Frankrig og Schweiz
Contargo, der har hovedsæde i Mannheim i delstaten Baden-Württemberg, har i mange år arbejdet sammen med DAF inden for nulemissionslogistik. I 2019 var Contargo en af de første tyske transportvirksomheder, der satte to fuldelektriske DAF CF lastbiler i drift, og derefter er antallet steget. Med levering af 33 DAF XD Electric lastbiler - sammen med XF Electric - råder Contargo nu en vognpark med knap 100 fuldelektriske lastbiler.
DAF oplyser, at Contargo sigter mod at være 100 procent CO2‑neutral inden 2045.
De batteri-elektriske lastbiler fra DAF's New Generation - DAF XD, XF, XG og XG⁺ Electric - er udstyrede med el-motorer fra Paccar med effekter fra 170 kW til 350 kW (230 hk til 480 hk). Bilerne har modulære LFP-batteripakker, der giver mellem 210 og 525 kWh, afhængigt af antallet af batterimoduler, der installeres på chassiset. De 33 DAF XD Electric trækkerenheder, der leveres til Contargo, er udstyrede med fem batteripakker, hvilket giver dem en "nulemissionsrækkevidde" på over 500 kilometer.
.jpg)
© Copyright 2026 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.
Print siden - Elektriske lastbiler fra Sverige rækker op til 700 kilometer
- Batteri-elektriske lastbiler kan dække flere transportopgaver
- Vognmand i Støvring sætter tre lastbiler i to-holdsskift for at være mere brændstof-effektiv
- El-lastbiler og el-busser kan lade i Aarup på Fyn
- Energiselskab åbner nyt anlæg med diesel og AdBlue til tunge køretøjer i Næstved
- Genanvendelse i anlægsprojekter kan spare op til 90 procent af råstofferne og skære ned på lastbiltransporterne
- Vognmænd betaler prisen for manglende styr på udbygning af elnet
- Styringen af udbygningen af elnettet er meget utilfredsstillende
- Affaldsvirksomheder inviterer inden for på deres anlæg
- Producent af elektriske varebiler har stadig dieselbiler på programmet
- Olietransporten gennem danske farvande er steget med knap 60 procent på fire år
- Skævvridning af afgifter kan koste Danmark dyrt
Skriv din kommentar:
| Alle felter skal udfyldes! |
||
Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget! |
.gif)




