AFFALDSSELSKAB PÅ SJÆLLAND:

Affaldsselskabet Argo, der dækker Greve, Holbæk, Kalundborg, Køge, Lejre, Odsherred, Roskilde, Solrød og Stevns Kommune med tilsammen cirka 438.000 borgere og 34.000 virksomheder, har et mål om mere genbrug, mindre affald. Selskabet oplever en stigning i mængden af materialer, der afleveres på genbrugspladserne og konstaterer i den forbindelse, at 80 procent af det indleverede bliver genbrugt
.jpg)
© Copyright 2026 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.
Print siden
- Vi sorterer bedre, men affaldsbjerget vokser
- Fynsk vognmand hejser lad på ny kærre
- Pakkebudet var en politimand med politiskilt
- Snebroer på motorvejsrastepladsen vil koste fem-seks millioner pr styk
- Havnearbejdere i København har nedlagt arbejdet
- Redningskøretøjer kan fritages for vejafgift
- Nordsvensk transportvirksomhed er blevet en del af ung dansk koncern
- Tankvogn til gylle bygger på et nyt koncept
- Ung transportkoncern skifter ud i toppen
- Lette lastbiler er blevet mere elektriske
- Produkthandel har overført en ny anhænger til Silkeborg
- Kran- og maskintransportvirksomhed har fået en fem-akslet med kran
Skriv din kommentar:
Vi sorterer bedre, men affaldsbjerget vokser
Lørdag 24. januar 2026 kl: 14:47
Af: Redaktionen
Affaldsselskabet Argo, der dækker Greve, Holbæk, Kalundborg, Køge, Lejre, Odsherred, Roskilde, Solrød og Stevns Kommune med tilsammen cirka 438.000 borgere og 34.000 virksomheder, har et mål om mere genbrug, mindre affald. Selskabet oplever en stigning i mængden af materialer, der afleveres på genbrugspladserne og konstaterer i den forbindelse, at 80 procent af det indleverede bliver genbrugt
- Genbrug er et af de mest effektive greb, vi har, hvis vi vil reducere klimaaftrykket fra vores forbrug. Når ting bliver brugt igen, sparer vi både råstoffer, energi og CO2. Vores mission er mere genbrug, mindre affald, siger Jeppe Danø, der er direktør i Argo.
Argo har ud over 14 genbrugspladser i ejerkommunerne også to gensalgsbutikker i henholdsvis Køge og Roskilde hvor det især er boligting, køkkensager, bøger, legetøj og tøj, der er rift om. I 2025 blev der leveret 346.123 genbrugssager over disken i de to butikker, hvilket har bidraget til færre nye produkter, mindre ressourceforbrug og en konkret besparelse af CO2.
Ud over de to gensalgsbutikker har Argo i løbet af sidste år åbnet for telte som "direkte genbrugsområder" på 11 af sine genbrugspladser. Her kan både private, virksomheder, organisationer og foreninger donere eller hente genbrugsting gratis. I 2025 blev der hentet 285.495 forskellige ting i teltene.
Affaldsminimering er vejen frem
Samtidig viser året en mere kompleks virkelighed. Igen blev der sat rekord i antal besøg på genbrugspladserne. Over 1,7 millioner besøg i alt. Argo tager det som et tegn på engagement og ansvarlighed hos borgerne, men også om et samfund med et alt for stort forbrug.
- Det er positivt, at der bliver sorteret bedre, men affaldsmængderne vokser fortsat. Det tærer på vores ressourcer, klima og miljø. Derfor er affaldshierarkiets øverste trin, affaldsminimering, en del af vores nuværende og kommende strategi. Det bedste og billigste affald er trods alt det, der ikke produceres, siger Jeppe Danø.
Affaldssortering gør en forskel
Sidste år afleverede borgerne i Argo's område over 160 tusinde ton affald på selskabets genbrugspladser.
Argo kan i den sammenhæng konstatere, at der bliver genbrugt mere og mere af de afleverede materialer, så over 80 procent af det indleverede "affald" fra genbrugspladserne blev sendt til genanvendelse.
- Vi sparer på jordens begrænsede ressourcer, når vi sorterer og genanvender vores affald. Derfor vil vi i Argo gerne sige tak til de borgere, der gør en stor indsats og sorterer deres affald korrekt og afleverer det i de rigtige containerne på vores genbrugspladser. Kun ved jeres hjælp kan vi bevare materialerne i kredsløbet og bruge dem igen og igen, siger Finn Kjær, der er genbrugschef i Argo.
Så meget CO2 kan man sparer med genbrug:
I 2025 var de mest populære varetyper i Argo's gensalgsbutikker tøj, brugskunst, isenkram og musik og bøger.
- Der blev solgt over 81 tusinde stykker tøj, hvilket samlet gav CO2 besparelse på 539.609 kilo*
- Argo solgte over 56 tusinde isenkramvarer. Det sparer miljøet for 97.566 kilo CO2*
*Beregningen forudsætter at købet af for eksempel en jakke fra gensalg erstatter købet af en ny jakke. Ved at købe genbrug fremfor nyt spares CO2, fordi der produceres færre nye produkter.
Årstal | Samlet mængde affald indleveret på ARGOs genbrugspladser i ton | Procent af den samlede affaldsmængde der bliver genanvendt |
2025 | 160.631 | 82,21 |
2024 | 156.306 | 80,82 |
2023 | 145.914 | 81,51 |
Årstal | Antal besøgende på ARGOs genbrugspladser (14 pladser i alt) | |
2025 | 1.733.856 | |
2024 | 1.560.757 | |
2023 | 1.396.653 | |
Om Argo:
ARGO er et fælleskommunalt affalds- og energiselskab, som omdanner affald til ressourcer. ARGO er ejet af Greve, Holbæk, Kalundborg, Køge, Lejre, Odsherred, Roskilde, Solrød og Stevns Kommune med tilsammen cirka 438.000 borgere og 34.000 virksomheder. Argo's kraftvarmeværk i Roskilde producerer fjernvarme og elektricitet ved at udnytte energien i restaffald. Argo driver også 14 genbrugspladser, to genbrugsbutikker og et miljøcenter, hvor Argo omlaster, sorterer og deponerer affald.
.jpg)
© Copyright 2026 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.
Print siden - Vi sorterer bedre, men affaldsbjerget vokser
- Fynsk vognmand hejser lad på ny kærre
- Pakkebudet var en politimand med politiskilt
- Snebroer på motorvejsrastepladsen vil koste fem-seks millioner pr styk
- Havnearbejdere i København har nedlagt arbejdet
- Redningskøretøjer kan fritages for vejafgift
- Nordsvensk transportvirksomhed er blevet en del af ung dansk koncern
- Tankvogn til gylle bygger på et nyt koncept
- Ung transportkoncern skifter ud i toppen
- Lette lastbiler er blevet mere elektriske
- Produkthandel har overført en ny anhænger til Silkeborg
- Kran- og maskintransportvirksomhed har fået en fem-akslet med kran
Skriv din kommentar:
| Alle felter skal udfyldes! |
||
Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget! |
.gif)



