Klik venligst

Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Lodsdirektør skal være driftsdirektør for danske tog

Onsdag 21. januar 2026 kl: 12:19
Af: Redaktionen

DSB’s driftsdirektør hedder fra fredag 1. maj hedder Erik Nielsen. Her afløser han DSB's hidtidige driftsdirektør Per Vilhelm Schrøder, der er tidligere jagerpilot og direktør i SAS, og som har valgt at gå på pension ved udgangen af april


Lodsdirektør skal være driftsdirektør for danske tog
Erik Nielsen (50) tiltræder 1. maj stillingen som driftsdirektør hos DSB. (Foto: DSB)
Erik Nielsen, der er 50 år, er uddannet inden for shipping og har en executive MBA. Han har i en længere årrække haft lederstillinger inden for transport og logistik hos Maersk og canadiske Seaspan Corporation og har senest bestredet stillingen som administrerende direktør for DanPilot.


DSB's administrerende direktør, Flemming Jensen peger på, at DSB med Erik Nielsen får en driftsdirektør, hvis kompetencer på mange områder matcher de driftsopgaver, DSB har.


Den nye driftsdirektør fremhæver selv, at DSB i de kommende år står over for en kompleks opgave med at skulle levere tog dagligt til kunderne samtidig med, at jernbanen fornyes, nye elektriske tog sættes i drift, og gamle kendinge, som IC3 og IC4, med tiden skal udfases. 


- Der er et højt fagligt niveau i DSB, og jeg glæder mig til at tage fat i udfordringerne sammen med de mange dygtige og kompetente kolleger, siger Erik Nielsen.


Den afgårende driftsdirektør, Per Schrøder, der går på pension med udgangen af april, kom til DSB i 2018. 


DSB fremhæver, at Per Schrøder gennem de otte år, hvor han har haft haft ansvaret for DSB’s togdrift og vedligehold, har været en central drivkraft bag robuste køreplaner og høj punktlighed, som har sikret et solidt fundament for den kundevækst, DSB har oplevet de seneste år.


- Jeg er stolt af de resultater, vi i fællesskab har skabt i min tid i DSB. Vi står i dag med et stærkt DSB med kundevækst og præget af et fælles fokus på at sikre kunderne en tryg, enkel og behagelig rejse. Jeg vil gerne takke alle i DSB for et godt samarbejde, sagde Per Schrøder, da han i efteråret meddelte, at han ville gå på pension.




Klik venligst

© Copyright 2026 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Letbanen i Odense får 88 flere weekendafgange
- Anden del af Hovedstadens Letbane er godkendt og klar til indvielse på lørdag
- Ny enighed aflyste arbejdsnedlæggelser hos norsk kabinepersonale
- Forsinkelser udløste bod
- Flere rejste til og fra Bornholm med færre hurtige afgange
- Unge kan rejse billigere ved at vælge en passende billetløsning
- Trafikselskab tilbyder gratis transport til festuge i Randers
- En halv times daglig fysisk aktivitet kan forebygge alvorlig stress
- Passagertallet i sydjysk lufthavn steg i juli
- Delebilstjeneste samarbejder med kinesisk virksomhed om selvkørende biler
- Asfaltarbejde spærrer flere til- og frakørsler på Motorvej E45 ved Aarhus
- Lufthavn i Karup har haft flere passgerer

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst