Nyt anlæg til luftfragt skal øge kapaciteten
Mandag 5. januar 2026 kl: 12:27
Af: Redaktionen
(Illustration: Billund Lufthavn)
Billund Lufthavn og HT Transport vil investere 80 millioner kroner i et nyt anlæg til luftfragt og logistik i Billund. Byggeriet starter i foråret 2026 og omfatter blandt andet en cross-docking-terminal, langgodshal, sikret lager og nye administrationsfaciliteter
Anlægget opføres i forlængelse af de eksisterende fragtbygninger i Billund Lufthavn og vil danne rammen for HT Transports fremtidige base i Billund.
- Vi har haft endnu et stærkt år for luftfragt med mængder på niveau med rekordåret 2024. De nye faciliteter understreger vores rolle som en af Nordeuropas vigtigste porte for luftfragt, og vi forventer, at de forstærker vores position yderligere i 2026. Samtidig udbygger og forbedrer vi vores faciliteter til pharma-produkter. Det er vigtigt, fordi to tredjedele af vores samlede fragtmængde er eksport, siger Jan Hessellund, der er administrerende direktør i Billund Lufthavn.
Tangering af rekordår
Siden 2019 er fragtmængderne steget med godt 20 procent i Billund Lufthavn. Dermed tegner Billund Lufthavn sig for godt 20 procent af Danmarks samlede luftfragt.
I december 2025 blev der fragtet 6.743 ton luftfragt, mens mængderne for hele året endte på 86.458 ton. Det var tæt på en tangering af de knap 90.000 ton, der blev håndteret i rekordåret 2024.
.jpg)
© Copyright 2026 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.
Print siden - Havneselskab med tre vandhavne og en landhavn øgede både omsætning og overskud
- Overføringsanhænger med lang bogie har tre-vejstip
- Dansk-svensk havneselskab omsatte for over en milliard svenske kroner
- Ungarnsk transportvirksomhed har fået 1.500 lastbiler leveret fra samme producent
- Fragtmænd kørte 55 millioner kroner hjem i overskud sidste år
- Fragtmand har fået syv lange med tre aksler
- Østjysk storhavn leverede et overskud på knap 150 millioner kroner
- Den første forårsmåned sprang ud med hidtil største omsætning hos Kolding-virksomhed
- Kvinde blev anholdt og sigtet for at kaste sten fra motorvejsbro
- Havn i Nordvestvendsyssel afsluttede 2025 med 50 procent større overskud
- Tip-kærre har trevejs-tip
- Norskejet pakkedistributør håndterer toldfri lageropbevaring på sin terminal i Greve
Skriv din kommentar:
| Alle felter skal udfyldes! |
||
Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget! |




