Klik venligst



Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Landstrømsvirksomhed er blevet solgt

Tirsdag 21. april 2026 kl: 11:20
Af: Redaktionen

Teknologivirksomheden KK Group A/S, der har hovedsæde i Ikast og er en del af A.P. Moller Holding A/S, overtager ingeniør- og produktionsvirksomheden PowerCon A/S i Hobro, der har specialiseret sig landstrømsløsninger til den maritime industri samt effektomformerløsninger til vind- og batterilagringsindustrien

Med købet, hvor de hidtidige ejere og ledelsen i PowerCon beholder en ejerandel på 30 procent, kan KK Group levere landstrømsløsninger, der er afgørende for elektrificeringen af den globale maritime industri, og samtidig styrke sine løsninger inden for effektomformere og batterilagring.


KK Group, der leverer løsninger inden for kontrolsystemer, køling og overvågning til vedvarende energi og energiintensive industrier, peger på, at overtagelsen styrker de to virksomheders kompetencer inden for omformere og batterilagringssystemer, åbner nye markeder og skaber tværsalgsmuligheder på tværs af en kombineret kundebase inden for vind, maritim og energilagring.


Overtagelsen forventes afsluttet i løbet af andet kvartal i år, hvis det bliver godkendt af de relevante myndigheder.


PowerCons landstrømsteknologi gør det muligt for skibe at tilslutte sig det elektriske net og slukke for dieselgeneratorer, mens de ligger til kaj. Dermed kan man begrænse CO2-udledning og udledning af partikler fra skibenens motorer. PowerCon har blandt andet leveret landstrømsanlæg til Aarhus Havn.


- PowerCons landstrømsteknologi og firmaets klare mission samt dygtige team passer perfekt ind i KK Groups formål om at skabe forandring mod en mere bæredygtig fremtid. PowerCon har gennem mange år vist sig som en meget succesfuld og værdidrevet partner, og med denne overtagelse vil vi udnytte PowerCons kompetencer og teknologier til at skabe nye vækstmuligheder og understøtte elektrificeringen af den globale maritime industri til gavn for kunder, samfund og miljø, siger Mauricio Quintana, der er administrerende direktør i KK Group.


Overtagelsen skaber skala
PowerCon har sine rødder i vindindustrien, hvor virksomheden udviklede fuldt modulære omformerløsninger og specielle testkapaciteter. KK Group og PowerCon deler en fælles strategisk vision baseret på et langvarigt samarbejde inden for vindenergi, der strækker sig over mere end 15 år. 


- At blive en del af KK Group er et naturligt næste skridt for PowerCon. Vi deler de samme rødder i vindindustrien og den samme tro på, hvad effektomformerteknologi kan gøre for energiovergangen. Med KK Groups skal'a og ressourcer bag os kan vi bringe vores landstrømsløsninger ud til flere havne og kunder, støttet af et stabilt ejerskab, der understøtter fortsat udvikling, teknologisk fremskridt og vækst, siger Kim Brøndum Larsen, der er administrerende direktør og medstifter af PowerCon A/S.


Ud over landstrøm har PowerCon udvidet sin virksomhed til den voksende industri for batterilagringssystemer (BESS). Gennem overtagelsen vil KK Group udnytte synergier ved at kombinere ekspertise inden for effektomformerløsninger til vindindustrien og tværsalgsmuligheder på tværs af den kombinerede, større kundebase inden for vind- og BESS-industrierne.


PowerCon har over 200 medarbejdere, hvoraf flertallet er baseret på hovedkontoret i Hobro.



Klik venligst

© Copyright 2026 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Elektrisk lastbil til dansk affaldsselskab blev vist frem i München
- Lastbilfabrik i Eindhoven producerer store elektriske trækkere
- Geopolitisk krise kræver grøn brint til industrien og grønne brændstoffer til skibe, fly og forsvar
- Rutesimulator viser vej til opladning af lastbiler
- Elektrisk trækker kører flere betonleverancer ind i en mere bæredygtig fremtid
- Et eksempel på, hvad der er muligt
- Vi så på brint og busser i Bonn
- Energikoncern kom ud af 2025 med 740 millioner kroner i overskud efter skat
- Biltransportør vil med på den elektriske vogn
- Japansk bilkoncern vil være med i svensk-tysk brintsamarbejde
- Landstrømsvirksomhed er blevet solgt
- Aktører på havet vil mindske miljøkonsekvenser ved indvinding af råstoffer fra havbunden

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst