Transportpakke skal åbne for højhastighedsbaner
Onsdag 5. november 2025 kl: 18:10
Af: Jesper ChristensenEU-Kommissionen har lagt nye planer for blandt andet højhastighedstog. Planerne ligger i en omfattende transportpakke, som vil fremskynde udrulningen af Europas højhastighedsjernbanenet og fremme investeringer i vedvarende energikilder og kulstoffattige brændstoffer
Transportpakken har til formål at gøre EU's transportsystem mere effektivt, sammenkoblet, tilgængeligt, rent og modstandsdygtigt. De foranstaltninger, som EU-Kommissionen fremlagde onsdag, dækker to centrale områder - jernbaner, hvor Europa allerede er på sporet inden for bæredygtighed - og brændstoffer, hvor Europa skal fremskynde investeringerne i sin energiomstilling.
Hurtigere og mere forbundne jernbaner i hele Europa
Den nye handlingsplan for højhastighedstog fastsætter de skridt, der er nødvendige for at skabe et hurtigere, mere interoperabelt og bedre forbundet europæisk net senest i 2040. Målet er kortere rejsetid og gøre jernbanetransport til et mere attraktivt alternativ til kortdistanceflyvninger og dermed øge antallet af passagerer og sætte skub i de regionale økonomier og turismen.
EU-Kommissionen tager udgangspunkt i det transeuropæiske transportnet (TEN-T) og vil med planen forbinde større knudepunkter mod tog, der kører 200 km/t og derover.
Passagererne vil eksempelviskunne rejse fra Berlin til København på fire timer i stedet for de nuværende syv og fra Sofia til Athen på seks timer i stedet for de nuværende 13 timer og 40 minutter. Nye grænseoverskridende forbindelser vil også gøre det muligt at rejse hurtigere og enklere - eksempelvis mellem Paris-Lissabon via Madrid og forbedrede forbindelser mellem de baltiske hovedstæder.
For at opfylde denne vision foreslår EU-Kommissionen fire centrale indsatsområder:
- Fjernelse af grænseoverskridende flaskehalse gennem bindende tidsfrister, der skal fastsættes senest i 2027, og identifikation af muligheder for højere hastigheder, herunder et godt stykke over 250 km/t, når det er økonomisk rentabelt
- Udvikling af en koordineret finansieringsstrategi, herunder en strategisk dialog med medlemslandene, industrien og finanssektor, der fører til en aftale om højhastighedstog for at mobilisere de nødvendige investeringer
- Forbedring af betingelserne for, at jernbaneindustrien og jernbaneoperatørerne kan investere, udvikle innovative løsninger og operere konkurrencedygtigt - blandt andet gennem mere attraktive lovgivningsmæssige rammer, ved at forbedre billet- og reservationssystemer på tværs af grænserne, støtte et brugt marked for rullende materiel, fremskynde udbredelsen af EU's digitale forvaltningssystemer og fremme forskning og udvikling og samarbejde om skalerbare løsninger
- Styrkelse af forvaltningen på EU-plan, krav om, at infrastrukturforvalterne koordinerer kapaciteten til grænseoverskridende langdistancetjenester, og fremme af standardiseringer og tilladelser
EU-Kommissionen fremhæver, at planen - ud over kortere rejsetider - vil lette trængslen og frigøre kapacitet på konventionelle linjer, lette nattog, godstransport og militær mobilitet og samtidig styrke Europas konkurrenceevne inden for turisme og industri.
Det andet punkt i pakken omtaler vi følgende artikel:
Interesserede kan læse mere om EU's planer for højhastighedsjernbaner her (engelsk):
EU-Kommissionen har en side med spørgsmål og svar om planerne om højhastighedsjernbaner - klik her (engelsk):
Interesserede kan se et faktaark om planen for det europæiske højhastighedsjernbanenet her:
.jpg)
© Copyright 2026 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.
Print siden - Ny samkørselsplads bliver knudepunkt for flere transportformer
- Ny målrettet indsats skal få flere unge til at vælge samkørsel
- Person opholdt sig på banen - og blev ramt af tog
- Konkurrencestyrelsen griber ind i gennemført taxi-fusion
- Tre store banetekniske kontrakter er på plads
- Togselskab i Nordvestjylland vil gradvist køre tog på Thybanen
- Busser var i fokus ved Dyrskuepladsen i Roskilde
- Struer får flere direkte tog til og fra København
- Politikontrol af udenlandske busser førte til flere sager
- Flextrafik-selskab har mistet alle sine køretilladelser
- 23 elektriske minibusser servicerer borgere i Sønderborg
- Storebæltsbroen lagde asfalt til rekordmange køretøjer
Skriv din kommentar:
| Alle felter skal udfyldes! |
||
Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget! |
.jpg)



