Driftsdirektør går på pension
Onsdag 29. oktober 2025 kl: 21:16
Af: RedaktionenDSB’s driftsdirektør, Per Schrøder, har besluttet sig for at gå på pension og fratræder derfor sin stilling med udgangen af april næste år. Det oplyser DSB, der har sat gang i arbejdet med at finde Per Schrøders efterfølger
![]() | |
|
Per Schrøder har i otte år haft ansvaret for DSB’s togdrift og vedligehold. Han har været en central drivkraft bag robuste køreplaner og høj punktlighed, som har sikret et solidt fundament for den kundevækst, DSB har oplevet de seneste år.
- Jeg vil gerne takke Per for hans store og vigtige indsats for DSB. Som direktør for drift har han både sikret en pålidelig daglig togdrift og samtidig været en drivkraft bag forandringer og nytænkning i vores driftsorganisation - altid med kunderne i fokus, siger administrerende direktør i DSB, Flemming Jensen.
Han peger på, at DSB med Per Schrøder som driftsdirektør blandt andet har skabt en prisvindende uddannelse som S-banefører, der har tiltrukket nye medarbejdere til jernbanen.
DSB har også introduceret togsimulatorer som en central del af lokomotivføreruddannelsen, hvilket giver mulighed for at træne mere varieret og i flere scenarier, end man kan ude på skinnerne. Derudover er DSB begyndt at anvende AI som værktøj til at forhindre personpåkørsler på S-banen.
- Det er det helt rigtige tidspunkt for mig at trække mig tilbage. Det første nye elektriske IC5-togsæt er nu kommet til Danmark og bliver testet. Samtidig er vi godt i gang med at forberede organisationen til at modtage og idriftsætte alle 153 IC5-togsæt, der skal erstatte de gamle dieseltogsæt i takt med, at alle togstrækninger er elektrificerede, og signalerne er på plads. Min afløser fortjener at få mulighed for at tage del i dette generationsskifte fra starten, siger Per Schrøder og fortsætter:
- Jeg er stolt af de resultater, vi i fællesskab har skabt i min tid i DSB. Vi står i dag med et stærkt DSB med kundevækst og præget af et fælles fokus på at sikre kunderne en tryg, enkel og behagelig rejse. Jeg vil gerne takke alle i DSB for et godt samarbejde.
.jpg)
© Copyright 2025 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.
Print siden - Driftsdirektør går på pension
- Københavns Lufthavn har fået ny bestyrelse
- Østjysk storhavn får ny økonomidirektør
- Vognmand og tidligere bestyrelsesmedlem i arbejdsgiverorgansation er død
- Salgskonsulent bliver Solutions Sales Manager
- Fagforbund for chauffører og andre transportfolk får ny formand
- Uddannelseskonsulent skal arbejde med tiltrækning, trivsel og tilknytning
- Fragtmænd får ny it-direktør
- Ø-kommune får ny transportdirektør
- Lastbilimportør får ny økonomidirektør
- Arbejdsgiverformand fortsætter
- Lodsselskab skal have ny direktør
Skriv din kommentar:
| Alle felter skal udfyldes! |
||
Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget! |
.gif)




