Klik venligst



Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Elektriske lastbiler fra Vestsverige runder 250 millioner kilometer

Tirsdag 4. november 2025 kl: 19:52
Af: Redaktionen

Elektriske lastbiler fra Vestsverige runder 250 millioner kilometer

Volvo Trucks' elektriske lastbiler har samlet kørt over 250 millioner kilometer siden, den svenske lastbilproducent lancerede sine første fuldelektriske modeller i 2019. Volvo Trucks har ind til videre leveret 5.700 elektriske lastbiler til kunder i 50 lande

I forbindelse med de 250 millioner kørte kilometer peger Volvo Trucks på, at lastbiler i kommerciel drift står for ca. fem procent af de globale CO2-udledninger, og at batterielektriske lastbiler dermed er vigtige værktøjer til at reducere klimaaftrykket fra godstransport ad landevej. 


Hvis en tilsvarende strækning var blevet tilbagelagt med dieseldrevne lastbiler, ville det have forbrugt mere end 78 millioner liter diesel. Ved i stedet at have indsat elektriske lastbiler til at udføre dette transportarbejde, er udledningen af CO2 fra udstødningsrørene blevet reduceret med 213.000 ton.


- Det er dejligt at se denne udvikling og konstatere, hvordan transportvirksomheder omfavner fordelene ved at indsætte elektriske lastbiler i den daglige drift. El-lastbiler reducerer CO2-emissionerne og giver samtidig et mere behageligt og støjsvagt arbejdsmiljø for chaufførerne, siger Roger Alm, der er koncernchef for Volvo Trucks.


- Alligevel ved vi alle, at skiftet til elektrisk drift ved godstransport ad landevej går alt for langsomt. Vi mangler de markedsforhold, der ville gøre det rentabelt for alle transportvirksomheder at fjerne CO2-udledningen fra transport. Det skal ændres, hvis vi skal se flere elektriske lastbiler på vejene, fastslår han.


De største markeder for levering af elektriske Volvo-lastbiler er Tyskland, Holland, Norge, Sverige og USA. Volvo Trucks' portefølje af el-lastbiler består af otte modeller, der opfylder de forskellige behov inden for en bred vifte af transportopgaver - fra distributionskørsel og affaldstransport i byområder til regionale transport og entreprenørkørsel. I løbet af de seks år, der er gået, siden Volvo Trucks introducerede sine første fuldelektriske lastbilmodeller, har lastbilproducenten opbygget en stærk ekspertise inden for optimering af brugen af elektrisk energi til landevejstransport, opladning samt servicering af el-lastbiler. I 2026 planlægger Volvo Trucks at lancere en fuldelektrisk lastbil til tung langturskørsel med en rækkevidde på op til 600 km på én opladning.
 

Udbuddet af elektriske Volvo-lastbilmodeller består af FL Electric, FE Electric, FM Electric, FM Low Entry, FMX Electric, FH Electric, FH Aero Electric samt VNR Electric.
 

Volvo Trucks' strategi for reduktion af CO2-udledningen fra godstransport ad landevej omfatter lastbiler med batterielektriske drivliner og lastbiler med brændselscelle-teknologi samt lastbiler med forbrændingsmotorer, der kører på bæredygtige og vedvarende brændstoffer, herunder biogas og brint.



Klik venligst

© Copyright 2025 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Lastbilforhandler ændrer sin organisation for at styrke fokus på kunderne
- Elektriske lastbiler fra Vestsverige runder 250 millioner kilometer
- Dansk rederi sælger 23 år gammelt skib og indsætter et lidt større på Middelhavnsrute
- Stort færgerederi køber Østersøens nordligste færgerute med CO2-neutral drift
- Prisen for udlandsbreve falder til 46 kroner
- Flytteforretning på Fyn er endt i Skifteretten
- Transportvirksomhed på Djursland er gået konkurs
- Speditør i Glostrup er endt i skifteretten
- Dansk produceret brint er kørt til Tyskland med tankvogn
- Produktchef kommer fra lastvognsværksted i Odense
- Transportvirksomhed skifter til én lastbilleverandør
- Ny fire-akslet forvogn med kran og wirehejs skal køre med tre-akslet kære

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst