Rederiorganisationer fra syv store søfartsnationer bakker op om nuludslipsmål
Torsdag 9. oktober 2025 kl: 13:03
Af: RedaktionenLedere fra syv rederiforeninger fra store søfartsnationer, der i blandt Danske Rederier - har over for til Lloyd’s List tilkendegivet, at de bakker op om IMO’s Net-Zero Framework og opfordrer til, at medlemmerne af IMO skriver historie ved at vedtage IMO's Net-Zero Framework, når de mødes ekstraordinært i næste uge i IMO's Marine Environment Protection Committee
De syv rederiorgansiationer er Japanese Shipowners’ Association, Royal Belgian Shipowners’ Association, Royal Association of Netherlands Shipowners, Singapore Shipping Association, UK Chamber of Shipping, Norwegian Shipowners’ Association og Danish Shipping.
De opfordrer IMO International Maritime Organization under FN til at vedtage Net-Zero Framework (NZF) ved den afgørende afstemning i næste uge. Alt andet vil ifølge de syv organisationer være et alvorligt tilbageslag for den grønne omstilling og risikere at efterlade branchen med et kompliceret kludetæppe af regionale klimaregler.
IMO's 176 medlemslande samles i London for formelt at vedtage aftalen om bindende klimaregler for skibsfarten, som blev indgået i april.
- Industrien bakker op om Net-Zero Framework. Bindende global regulering er afgørende for at nå målet om klimaneutral skibsfart i 2050. Vi har brug for global regulering og lige konkurrencevilkår. Alternativet til Net-Zero Framework er ikke ingen regulering, som nogle af aftalens modstandere måske håber på, men derimod et kompliceret kludetæppe af regionale og nationale regler - og det er helt forkert for en global branche, siger Anne H. Steffensen, der er administrerende direktør i Danske Rederier.
The International Chamber of Shipping (ICS) og European Shipowners (ES | ECSA) har ligeledes udsendt erklæringer til støtte for IMO's Net-Zero Framework.
- Vedtagelsen af Net-Zero Framework vil styrke incitamentet til at reducere udledninger og investere i bæredygtig energi, brændstoffer og teknologi. Det vil også sende det stærkest mulige signal til investorer og producenter om at opskalere produktionen af de alternative brændstoffer, som skibsfarten vil have brug for for at nå mod nuludledning, siger Anne H. Steffensen.
Afsenderne af den fælles erklæring opfordrer også EU, som har den mest ambitiøse klimaregulering for skibsfarten, til at sende et klart signal om tilslutning til IMO’s Net-Zero Framework (NZF), når den vedtages, for at undgå dobbeltbetaling for skibsfartens udledninger og for at reducere det regulatoriske pres.
.jpg)
© Copyright 2025 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.
Print siden - Værft på Tasmanien skal bygge en elektriske hurtigfærge mere
- Tilskudsmodtagere og projekter kan ses på en liste
- Europæisk megawatt-ladenetværk får støtte fra EU
- Vej-entreprenør skærer ned på CO2-udledningen
- Bruttoprisen på dieselolie har svinget 1.80 kroner i løbet af året
- Energisekslaber får forbud mod vejledende priser på brændstof
- 30 millioner kroner skal gavne fremtidens uddannelse, grøn mobilitet og miljø
- International transportkoncern har fået flere elektriske trækkere
- Elektrisk varebil bliver billigere
- Hurtigfærger får støtte fra Staten
- Første projekt får grønt lys til hurtigere CO2-fangst
- Rederier kom med klare budskaber til erhvervsministeren
Skriv din kommentar:
| Alle felter skal udfyldes! |
||
Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget! |
.gif)




