Ledighed i december var på knap 90.000
Mandag 20. januar 2025 kl: 10:56
Af: RedaktionenDer var 88.400 fuldtidsledige i december sidste år. Det viser de seneste tal fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR). Ledigheden er med en forskel på 100 fuldtidsledige næsten uændret i forhold til måneden før. Ledighedsprocenten er fortsat uændret på 2,9 procent
- Vi sluttede 2024 af med stabil og meget lav ledighed. Det er virkelig positivt, men samtidig noget der forpligter politisk. Det er nu, vi skal gøre alt, hvad vi kan for at få de borgere, der af den ene eller anden grund er ledige, med ind på arbejdsmarkedet. Det gør vi i det nye år med blandt andet arbejdspligten og Ungeløftet, hvor vi tager greb om nogle af de grupper, der har allersværest ved at få foden inden for, siger beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) i en kommentar til tallene.
Hun pointere, at det ikke er alle dele af landet, der oplever den stabile ledighed, som har kendetegnet 2024.
- Vi ser desværre områder - særligt uden for de største byer - hvor ledigheden går den forkerte vej. Det understreger, hvor vigtigt det er hele tiden at arbejde for et land i balance i alt fra uddannelse, lokalt byliv og selvfølgelig arbejdspladser, siger hun.
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) offentliggør ledighedstallet for januar mandag 20. februar.
Ydelsesgruppe | Antal sæson-korrigerede fuldtids-personer i november 2024 | Antal sæson-korrigerede fuldtids-personer i december 2024 | Forskel | Udvikling i procent | Den sæson-korrigerede ledighed i pct. af arbejdsstyrken i oktober 2024 |
Dagpenge | 75.800 | 75.800 | 0 | 0,0 | 2,5 |
Kontanthjælp | 12.500 | 12.600 | 100 | 0,8 | 0,4 |
Total | 88.300 | 88.400 | 100 | 0,1 | 2,9 |
(Kilde: STAR)
.jpg)
© Copyright 2026 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.
Print siden - Genanvendelse i anlægsprojekter kan spare op til 90 procent af råstofferne og skære ned på lastbiltransporterne
- Svensk færgerederi og dansk pensionsselskab bliver medejer af nordisk færgerederi
- Direktør forlader autotransportør efter halvandet år
- Polsk mand blev taget med godt halvanden million cigarettet i varerummet
- Lastbil væltede under arbejde med kran
- 65-årig mand mistede livet
- Vognmænd betaler prisen for manglende styr på udbygning af elnet
- Styringen af udbygningen af elnettet er meget utilfredsstillende
- Affaldsvirksomheder inviterer inden for på deres anlæg
- Tip-trailer har tvangsstyret bagerste aksel
- Bygherrer går sammen om fælles digitale spilleregler for infrastruktur og anlæg
- Producent af elektriske varebiler har stadig dieselbiler på programmet
Skriv din kommentar:
| Alle felter skal udfyldes! |
||
Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget! |
.gif)




