29.882.553 rejsende fløj via Københavns Lufthavn sidste år
Mandag 6. januar 2025 kl: 21:16
Af: RedaktionenI forhold til 2023, hvor passagertallet i Københavns Lufthavn var 26.765.446, steg passagertallet i 2024 med 3.117.107 til de nævnte 29.882.553. Dermed kom antallet af flyrejsende via Københavns Lufthavn sidste år tæt på de 30.356.703, der rejste via lufthavnen i 2019 - året før coronavirussen ankom til Europa og Danmark
Selvom antallet af passagerer er steget, er antallet af passagerfly, der letter og lander i lufthavnen faldet med ni procent på fem år, da flyene er blevet større.
Hos Københavns Lufthavn, der fylder 100 år i 2025, fremhæver man, at december sidste år blev den bedste december nogensinde i Københavns Lufthavn med 2.175.937 passagerer, hvilket var 11 procent flere end samme måned året før.
Et stigende antal passagerer benytter Københavns Lufthavn som mellemstation på rejsen videre ud i verden. Sidste år rejste 5,7 millioner transferpassagerer via København, hvilket er en stigning på 19 procent i forhold til året før.
Størstedelen af transferpassagererne i Københavns Lufthavn flyver ind fra lufthavne i Sverige, Norge og Tyskland og videre ud i verden til en af de 175 destinationer, man kan nå fra København.
Ledelsen i Københavns Lufthavn forventer, at 2025 vil byde på et stigende antal flyrejsende.
.jpg)
© Copyright 2026 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.
Print siden - Egyptisk flyselskab åbner direkte rute fra Aalborg
- Danmarks første indenrigsrute med 40 procent bæredygtigt flybrændstof er lettet
- Knap 19 millioner rejste med fly fra en dansk lufthavn
- Flere passagerer fløj via lufthavn ved Limfjorden
- Lufthavn på Djursland nåede op på 31.137 passagerer
- Bæredygtige alternative brændstoffer inden for luftfart og maritim transport var i centrum
- Lufthavn mellem Viborg og Herning har skiftet navn
- Flypassager havde skjult knap 2,5 kg herion i en kuffert
- Toldstyrelsen justerer toldekspeditionernes nye åbningstider
- Norsk fly-koncern nåede nye økonomiske højder - med øget udbyttet til aktionærer
- 9 ud af 10 kræver klimaafgift på privatfly
- Forskere skal kortlægge luftforurening i arbejdsmiljøet i lufthavne
Skriv din kommentar:
| Alle felter skal udfyldes! |
||
Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget! |
.gif)




