Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Tre tiltalte er blevet dømt for at smugle narko i møbeltransporter

Fredag 27. januar 2023 kl: 12:36
Af: Redaktionen

Retten i Horsens har fredag afsagt dom i en sag om kokain- og hash-smugling fra Danmark til Norge. National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK) fik tre mænd på 39, 44 og 50 år idømt henholdsvis 4, 14 og 2,5 års fængsel. De tre tiltalte havde blandt andet smuglet narko i møbeltransporter. To lastbilchauffører er tidligere blevet dømt i samme sagskompleks

Retten fandt det bevist, at den 44-årige mand i november og december 2019 stod bag indsmugling af 24 kilo kokain fra Danmark til Norge, ligesom han i en periode fra december 2020 til september 2021 over adskillige gange stod bag indsmuglingen af samlet omkring 1,2 ton hash.


Indsmuglingen skete i lastbiler, der transporterede møbler fra Horsens til Norge. De ulovlige stoffer var gemt i kasser blandt den almindelige last, men politi fra flere norske politikredse samt NSK var i stand til at overvåge transporterne. 


To lastbilchauffører er tidligere dømt i sagskomplekset, ligesom en tredje mand har fået en fængselsstraf for at overdrage hash til en chauffør.


Den 39-årige blev dømt for i flere af tilfældene at have været med til at planlægge indsmuglingen, ligesom han blev dømt for besiddelse af 226 kilo hash, der blev fundet og beslaglagt på hans adresse.
 

Den 50-årige blev dømt for at have medvirket til planlægning af indsmuglingen til Norge i to tilfælde, ligesom han også blev dømt for besiddelse af 50 gram kokain samt opbevaring af 16 kilo skunk.
 

- Dommen sker på baggrund af en grundig efterforskning i tæt samarbejde mellem dansk og norsk politi. Der er tale om en alvorlig sag, hvor narkotika systematisk er blev smuglet over en landegrænse over en længere periode, og det er derfor tilfredsstillende, at retten har idømt lange fængselsstraffe til gerningsmændene, siger specialanklager hos NSK, Lise Hebsgaard.






Klik venligst

© Copyright 2026 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Formodet bagmand til indsmugling af over 10 ton hash er udleveret fra Spanien
- Lastbilchauffør er blevet sigtet for vanvidskørsel
- De elektriske gik 0,5 procent tilbage
- Sengetrailer har en tilladt totalvægt på godt 110 tons
- Svensk lastbilproducent oplevede øget efterspørgsel
- Narkosælgere blev sigtet for ulovlig transport af farligt gods
- Tip-trailer til korn kan rumme 59 kubikmeter
- Årets andet kvartal havde en positiv indtjeningvækst
- Transportvirksomhed i Ballerup hentede ny to-akslet kærre i Hedensted
- Fire-akslet trailer kan rumme 71 kubikmeter skrot
- Personbiler bliver også taget for overlæs
- Tysk vognmandsorganisation er uforstående over for et enkelt punkt

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst