Broselskab skruer ned for belysningen
Torsdag 22. september 2022 kl: 11:02
Af: RedaktionenØresundsbro Konsortiet slukker for lyset på Øresundsbrons pyloner på baggrund af energikrisen. Broen vil kun lyse op i et korttidsrum til advent, jul, nytår og på flagdage fra kl. 18.00 til 22.00. Øvrige dage er belysningen på pylonerne slukket
Øresundsbro Konsortiet oplyser videre, at motorvejsbelysningen på øen Peberholm og broen slukkes hver nat mellem klokken 01-05. Samlet giver det en energibesparelse på cirka 9 MWh om måneden i vinterhalvåret.
- Som en direkte konsekvens af energikrisen vælger Øresundsbron at slukke for størstedelen af belysningen. Vi sparer på energien, men giver stadig et lille bidrag til at sprede lys og julestemning i en mørk tid. Pylonbelysningen vil derfor kun være tændt i fire timer ved ganske få lejligheder, for eksempel på adventssøndage, juledage og officielle flagdage, siger Bengt Hergart, der er anlægsdirektør i Øresundsbron.
Vejbelysningen på motorvejen slukkes, når trafikken er mindre intensiv om natten, nærmere bestemt mellem klokken 01-05 på broen og Peberholm. Tunnelbelysningen og den sikkerhedskritiske belysning for sø- og luftfart vil fortsat være tændt.
- Vi arbejder hele tiden på at gøre vores drift mere energieffektiv, og elforbruget er faktisk halveret siden broens indvielse i år 2000. Udover at begrænse belysningen, som man også gør på andre kendte bygningsværk denne vinter, ser vi på yderligere tiltag, der skal bidrage til et reduceret energiforbrug, siger Bengt Hergart.
Fremover vil pylonbelysningen for Ukraine kun være tændt om søndagen fra klokken 18.00 til 22.00, indtil det første adventslys tændes søndag 27. november. Adventsbelysningen ændres midlertidigt i år. I stedet for at montere LED-spot på toppen af pylonerne, som skal forestille lysflammer, lyser pylonerne rødt på årets adventssøndage.
Øresundsbro Konsortiets ekstraordinære belysningspolitik gælder straks og indtil videre.
Fakta om pylonbelysningen:
- Øresundsbrons pylonbelysning med LED-armaturer blev taget i brug i juli 2020, hvilket giver en energieffektivisering på op til 80 procent i forhold til den tidligere belysning
- Pylonerne belyes normalt med hvid standardbelysning i alle døgnets mørke timer. I løbet af året markeres desuden flagdage og helligdage, hvilket giver et marginalt højere energiforbrug, end når standardbelysningen er tændt
Belysning i resten af 2022:
Fra og med torsdag 22. september vil pylonbelysningen kun være tændt fra klokken 18-22 de følgende dage. Øvrige dage er pylonbelysningen slukket på grund af energikrisen.
- Søndage til og med 20. november: Belysning for Ukraine (eksklusiv flagdage)
- 24. oktober: FN-dagen
- 6. november: Gustav Adolfsdagen
- 27 november: Første søndag i advent
- 4. december: Anden søndag i advent
- 10. december: Nobeldagen
- 11. december: Tredje søndag i advent
- 18. december: Fjerde søndag advent
- 23. december: H.M. Dronning Silvia's fødselsdag
- 24.-26. december: Julebelysning
- 31. december kl. 18.00-01.00: Nytårsbelysning
Brobelysning tager udgangspunkt i de officielle flagdage i Danmark og Sverige samt dage, hændelser og højtider, som konsortiet ønsker at gøre særlig opmærksom på. Belysningskalenderen opdateres ved hvert årsskifte og løbende ved behov.
.jpg)
© Copyright 2026 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.
Print siden - Landet bedste arbejdspladser er fundet
- Biltransportør vil med på den elektriske vogn
- Sønderjysk vognmand hentede fire-akslet tiptrailer i Østjylland
- Rumænske palletyve blev taget af politiet
- Japansk bilkoncern vil være med i svensk-tysk brintsamarbejde
- Den største havn ved Limfjorden håndterede sidste år 2,4 millioner ton gods
- Nyt design skal sikre færgerampe mod at falde ned
- Cyberangreb overhaler arbejdskraftmangel som transportbranchens største AI-barriere
- Cyklist overså vigepligt og ramte skraldebil
- Stop østrigske kørselsrestriktioner
- Åben trailer har fire aksler og truck-beslag bagerst
- Svensk lastbilproducent har syv modeller med fem stjerner
Skriv din kommentar:
| Alle felter skal udfyldes! |
||
Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget! |
.gif)



