Kommunale lastbiler kører med biodiesel i tankene
Fredag 19. august 2022 kl: 13:59
Af: RedaktionenKolding Kommune vil omstille sin vognpark til mest mulig klimavenlig kørsel. Ved at skifte fra almindelig fossil diesel med med 7 procents biodiesel til HVO biodiesel, forventer kommunen at kunne reducere CO2-udledningen fra brugen af diesel med 70 procent
I HVO biodiesel (HVO står for Hydrogeniseret Vegetabilsk Olie) er plantebaseret olie brintbehandlet, så den opnår de samme egenskaber som fossil dieselolie, som Kolding Kommunes lastbiler normalt har haft i tanken.
Hvor fossil dieselolie er baseret på energi lagret for mange millioner år siden, er biodiesel baseret på affaldsprodukter fra eksempelvis fødevareindustrien, hvor energien er opsamlet i vores tid.
Biodiesel er lugtfri og reducerer udledningen af CO2 med op til 70-90 procent sammenlignet med konventionel diesel. Prismæssigt er biodiesel er cirka 50 procent dyrere.
- Det er ret stort, at vi skifter brændstof, siger Jakob Ville (V), der er udvalgsformand for Plan og Teknik i Kolding Kommune.
- Luftforureningen fra kommunens køretøjer bliver markant mindre, og det kommer både borgere, miljøet og de medarbejdere, der har deres hverdag med maskinerne, til gavn. Det koster noget ekstra at tanke bilerne, men den grønne omstilling er ikke gratis. Når det så er sagt, så ser vi også biodiesel som et overgangsbrændstof. Om fem-ti år er vi sikkert rykket videre til elektriske køretøjer i hele kommunen. Men lige nu er markedet for ellastbiler ikke modent til vores behov, siger han videre.
Han fremhæver eksempelvis, at el-lastbiler kan bære mindre vægt, og de har en kortere rækkevidde end dieseldrevne lastbiler.
- Det ville betyde, at vi skulle indkøbe flere køretøjer for at holde trit med de tonsvis af genanvendelige materialer, vi i øjeblikket kører videre til aftagerne hver dag. Derfor har vi valgt at omlægge til biodiesel, fordi det er det bedste alternativ til andet drivmiddel, der kan leveres i dag, siger Jakob Ville.
I første omgang gælder omlægningen til biodiesel kun vognparken i Redux - Affald og Genbrug, der er Kolding Kommunes renovationsafdeling. Valget med at investere i biodiesel som første skridt mod en mere klimavenlig kørsel er truffet efter grundig research i samarbejde med Teknologisk Institut.
.jpg)
© Copyright 2026 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.
Print siden - Luftforurening tidligt i livet kan spores i lungerne helt op i ungdomsårene
- Svensk-dansk postkoncern øgede sin omsætning
- Vognmand i Midtjylland overlader rattet til sin datter
- Chauffører og vognmænd får større fleksibilitet i EU-efteruddannelsen
- Lastbil i Dronninglund fik lettet tanken
- Politiet skrev bøde på 108.000 kroner til chauffør i Rødby Havn
- Antallet af mennesker med smerter i ryggen er faldet
- Polsk lastbil fik kørselsforbud på Bornholm
- Bestanden er vokset med 1,37 procent
- Færger fragtede flere lanemeter gods i oktober
- Rederikoncern forbedrede sit resultat i tredie kvartal
- Sønderborg-virksomhed betaler tre millioner kroner i bøde for at overtræde regler om fusionkontrol
Skriv din kommentar:
| Alle felter skal udfyldes! |
||
Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget! |




