Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Kørselsfradraget og befordringsgodtgørelsen stiger i 2022

Onsdag 24. november 2021 kl: 12:29
Af: Jesper Christensen

Skatterådet har fastsat satserne for kørselsfradrag og befordringsgodtgørelse, der gælder for 2022. De ca. 1,2 millioner borgere i Danmark, der hvert år får fradrag for transport mellem hjem og arbejdspladsen eller dem, der får godtgjort erhvervsmæssig kørsel i egen bil, vil opleve en stigning i satserne til næste år. Ifølge lovgivningen bliver satserne altid beregnet ved kørsel i bil uanset om man bruger offentlig transport eller kører i bil eller andet

- Baggrunden for, at satserne kommer til at stige til næste år, er, at benzinprisen forventes at blive højere i 2022, end det var forventet for i år. Selvom bilerne fortsat kører længere på en liter benzin, hvilket giver flere kilometer at fordele de samlede udgifter på, påvirker den højere benzinpris satsen i en opadgående retning, forklarer formanden for Skatterådet Jane Bolander.


- Derudover forventes udgifterne til vedligehold af bilerne også at stige. De forhold påvirker også satsen yderligere i en opadgående retning, siger Jane Bolander og henviser til blandt andet udgifter til service, udskiftning af sliddele, afbalancering af dæk og supplerende rustbehandling.


Hvert efterår beregner Skatterådet satserne for det kommende år ud fra en vurdering af udgifterne til befordring med bil. Baggrunden for beregningerne af satserne for 2022 er blandt andet en benzinpris på 12,78 kroner pr. liter, hvor beregningen af satserne for 2021 tog udgangspunkt i en pris på 11,31 kroner pr. liter. I skønnet over benzinprisen for 2022 er der taget udgangspunkt i den gennemsnitlige benzinpris i 2020 (95 oktan), som er fremskrevet til 2021 og 2022 i overensstemmelse med forudsætningerne for udviklingen i benzinpriser med videre i den seneste konjunkturvurdering, der følger af Finansministeriets Økonomisk Redegørelse fra august 2021. I beregningerne indgår derudover også et skøn over omkostninger til bilens vedligeholdelse, forsikringer med videre ved fastsættelsen af satserne.


Nederst kan interesserede se en oversigt over, hvordan kørselsfradraget har udviklet sig siden 2011.


Kørselsfradraget:

År

Sats for kørsel ml. 25-120 km

Sats for kørsel over 120 km

2021

1,90 kr. pr. km

0,95 kr. pr. km

2022

1,98 kr. pr. km

0,99 kr. pr. km


Reglerne for kørselsfradrag er uændrede, så der fortsat ikke er fradrag for de første 24 kilometer pr. dag mellem hjem og arbejde, og det gælder uanset hvilket transportmiddel, man bruger.

De pendlere, der er omfattet af de særlige regler om forhøjet kørselsfradrag i yderkommuner, får ikke nedsat satsen ved kørsel ud over 120 km.

Satsen for erhvervsmæssig befordring på cykel, knallert, 45-knallert, scooter eller el-løbehjul stiger med 1 øre. Årsagen hertil er, at der forventes en stigning i det samlede forbrugerindeks. Godtgørelsen for brug af disse transportformer vil derfor i 2022 udgøre 0,55 kroner pr. km. 




Skattefri befordringsgodtgørelse for kørsel i egen bil:

År

For de første 20.000 km

Sats for kørsel over 20.000 km

2021

3,44 kr. pr. km

1,90 kr. pr. km

2022

3,51 kr. pr. km

1,98 kr. pr. km


Skattefri befordringsgodtgørelse kan udbetales til medarbejdere, der kører erhvervsmæssigt i egen bil, forudsat, at arbejdsgiveren fører den fornødne kontrol hermed. Reglerne er uændrede.


Udviklingen i kørselsfradraget 2021 - 2021:


Normalsats

Over 120 km (½ sats)

Over 120 km i yderkommuner

2012

2,10

1,05

2,10

2013

2,13

1,07

2,13

2014

2,10

1,05

2,10

2015

2,05

1,03

2,05

2016

1,99

1,00

1,99

2017

1,93

0,97

1,93

2018

1,94

0,97

1,94

2019

1,98

0,99

1,98

2020

1,96

0,98

1,96

2021

1,90

0,95

1,90




Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Mangel på mekanikere og reservedele påvirker togdriften i det sydlige Jylland
- Refusion af flybilletter kunne ske via passagerernes rejseagent
- Antallet af togrejser steg i årets første to måneder
- Passagerer tilbage til busser og tog er emnet på høring på Christiansborg
- Beskæftigelsen steg med 33.600 på et år
- Tur i pirattaxi på få kilometer kostede en del tusinde kroner
- Fredag 12. marts 2024 lå brændstofpriserne på følgende niveau
- Rutesektor har fået ny næstformand
- 32 kilometer spor skal bane vejen for hurtigere tog på Lolland
- Nye løsninger skal få flere passagerer i den kollektive trafik
- Fremtidens kollektive transport er kommet tættere på i Nordjylland
- Regionale buslinier i Hovedstaden skifter til el-drift

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst