Færgerederier viser stor interesse for mere klimavenlige færger
24 kommunalt drevne indenrigsfærger og 8 kommercielt drevne indenrigsfærger har sendt ansøgning om støtte til mere klimavenlig sejlads. Transportministeriet oplyser, at interessen har været markant fra alle dele af landet. Der er afsat i alt 285 millioner til kroner til grøn omstilling af indenrigsfærger
I de 24 ansøgninger fra kommunalt drevne indenrigsfærger og 8 fra kommercielt drevne er der samlet ansøgt for 853,2 millioner kroner.
- De mange indenrigsfærger kan spille en vigtig rolle i den grønne omstilling, og derfor er jeg utrolig glad for den store interesse, der har været for puljen. Det betyder efter alt at dømme, at vi får hele puljen ud og gøre gavn for både klimaet, lokalsamfundet og de mange passagerer, siger transportminister Benny Engelbrecht (S).
Der er søgt 568,7 millioner kroner til kommunalt drevne indenrigsfærger og 284,5 millioner til kommercielt drevne indenrigsfærger. Tilskuddet udgør 25 procent, og der er derfor udsigt til mere klimavenlige færger for over en milliard kroner.
Ifølge Transportministeriet var det ikke givet, at interessen ville være så stor, og derfor besluttede forligskredsen at hæve tilskudsprocenten til 25 fra de oprindelige 15 procent.
- Det afgørende er, at vi får kickstartet den grønne omstilling, og derfor var det vurdering, at vi ikke skulle risikere, at der ikke blev søgt ind på puljen. Især fordi en del af pengene så blot ville gå tilbage til EU, og jeg er overbevist om, at den ændrede tilskudsprocent har sikret, at der er kommet ansøgninger nok. Derfor vil jeg også takke forligskredsen for stor fleksibilitet, siger Benny Engelbrecht.
Trafikstyrelsen går nu i gang med at gennemlæse og vurdere de indkomne ansøgninger, så der kan meldes en endelig fordeling ud inden nytår.
Fakta om aftalerne:
Med de politiske aftaler af henholdsvis 19. april 2021 om grøn transportpulje II (S-Regeringen, R, SF, Enhedslisten og Alternativet) og 25. juni 2021 om grøn transportpulje I (S-Regeringen, V, Dansk Folkeparti, SF, R, Enhedslisten, K, LA og Alternativet) er der samlet afsat puljer på 285 millioner kroner til grøn omstilling af indenrigsfærger. Der skal udmøntes 235 millioner kroner i 2021 (kommunalt og kommercielt drevne) og 50 millioner kroner i 2022 (kommunalt drevne). Tilskudsprocenten er 25, uanset om der afskaffes nye færger eller foretages retrofit af eksisterende færger.
Rederi | Færgerute | Ny/ombygning(retrofit) | Energibærer |
Hundested-Rørvig Færgefart A/S | Hundested-Rørvig | Retrofit | Diesel |
ÆrøXpressen A/S | Rudkøbing-Marstal | Retrofit | El |
Østre Færge A/S | Orø-Hammer Bakke | Ny færge | El |
Molslinjen A/S | Aarhus-Odden | Retrofit | Diesel |
Molslinjen A/S | Rønne-Køge | Retrofit | El |
Molslinjen A/S | Kalundborg-Ballen | Ny færge | El |
Molslinjen A/S | Bøjden-Fynshav | Ny færge | El |
Molslinjen A/S | Bøjden-Fynshav | Ny færge | El |
Rederi | Færgerute | Ny/ombygning(retrofit) | Energibærer |
Frederikssund Kommune | Kulhuse-Sølager | Ny færge | El |
Randers Kommune | Udbyhøj Kabelfærge | Retrofit | El |
Aalborg Kommune | Hals-Egense | Ny færge | El |
Venø Færgefart | Kleppen-Venø | Retrofit | El |
Thyborøn-Agger Færgefart | Thyborøn-Agger Tange | Retrofit | Diesel/Batteri (El) |
Faaborg-Midtfyn Kommune | Faaborg-Avernakø-Lyø | Ny færge | El |
Odder Kommune | Tunø-Hov | Ny færge | El |
Norddjurs Kommune | Grenaa-Anholt | Retrofit | Diesel |
Svendborg Kommune | Svendborg- Hjortø | Ny færge | El |
Svendborg Kommune | Svendborg- Skarø-Drejø | Ny færge | El |
Samsø Kommune | Sælvig-Hov og Ballen-Kalundborg | Ny færge og retrofit | Biogas/Biodiesel/El |
Assens Kommune | Assens-Bogø | Ny færge | El |
Lolland Kommune | Kragenæs-Femø | Ny færge | El |
Kalundborg Kommune | Havnsø-Nekselø og Havnsø-Sejerø | To nye færger | El |
Ærø Kommune | Ærøskøbing-Svendborg | To nye færger | El |
Slagelse Kommune | Stigsnæs-Agersø | Retrofit | El |
Slagelse Kommune | Stigsnæs-Omø | Ny færge | El |
Læsø Kommune | Læsø-Frederikshavn | Ny færge | Hybrid |
Horsens Kommune | Snaptun-Endelave | Ny færge | El |
.jpg)
© Copyright 2025 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.
Print siden - Ny EU-aftale om CO2-beregning er en god nyhed
- Ny fabrik i Fredericia skal håndtere tre millioner dåser og flasker - dagligt
- Øresundshavn tester rengøringsrobot til containere
- EU-formandskabet lukker foreløbig aftale om opgørelse af drivhusgasemissioner fra transporttjenester
- El-lastbil kører 1.000 kilometer dagligt - fem dage om ugen
- Lastbil og busser kan tanke flydende brændstof på nyt anlæg i Viborg
- Svensk-dansk postkoncern udsteder endnu en grøn obligation
- Investeringsplan har mange spændende elementer for udvikling af luftfarten
- Energiselskab lancerer ny app til opladning i Danmark og Europa
- EU’s klimaministre har vedtaget et 2040-klimamål
- Motor med stop/start-funktion kan reducere brændstofforbrug og CO2-udledning under kørsel
- Elektriske lastbiler fra Vestsverige runder 250 millioner kilometer
Skriv din kommentar:
| Alle felter skal udfyldes! |
||
Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget! |





