Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Tyske lastbiler kører nu og i fremtiden

Onsdag 22. september 2021 kl: 08:37
Share  


Af: Redaktionen

Tyske lastbiler kører nu og i fremtiden

Mercedes-Benz Trucks gav tirsdag et lille indblik i den fremtidige strategi for det tyske lastbilmærke. Det skete i en webcast, hvor den nye chef for Mercedes-Benz Trucks, svenske Karin Rådström, løftede sløret for et par produktnyheder i det nuværende produktprogram samt fortalte om planerne for fremtidens bæredygtige transport

Actros L er navnet på en ny ”über-Actros” med det største Gigaspace-førerhus til langturskørsel. Den er en overbygning på den nuværende topmodel i Actros-programmet, men med ekstra fokus på blandt andet sikkerhed og komfort. Det gælder eksempelvis sikkerhedssystemerne Active Drive Assist i kombination med PPC (Predictive Drivetrain Control) og Brake Assist 5 bremsesystem samt LED-forlygter i stedet for Bi-Xenon-forlygter.


Det har faktisk været mulig at bestille ”über-Actros’en” siden juli, og hidtil er der solgt ca. 9.000 enheder med levering af de første Actros L til kunder til november.


Efter produktnyhederne i det ”konventionelle” produktprogram fokuserede Karin Rådström på Mercedes-Benz Trucks planer inden for bæredygtige transportløsninger. Karin Rådström tiltrådte som chef for Mercedes-Benz Trucks for fem måneder siden. Inden da var hun chef for svenske Scania's samlede busaktiviteter.


Mercedes-Benz har tidligere annonceret en ”Dual Strategy” med fokus på både batteri-elektriske lastbiler med batteridrift samt lastbiler til kørsel på brint med brint-elektriske drivliner. Den strategi har tidligere i år ført til markedsintroduktion af en fuldelektrisk eActros til distributionskørsel i byerne, og den tyske lastbilproducent arbejder også videre på eActros til længere distancer på op til 500 km med serieproduktion fra 2024.


Lille Danmark i fokus
Også eEconic med det velkendte frem- og nedbyggede førerhus til blandt andet renovationskørsel blev fremhævet, og her kom lille Danmark i fokus. Karin Rådström kunne nemlig fortælle, at en af Danmarks største indsamlere og transportører af husholdningsaffald, spanskejede Urbaser med dansk hovedkontor i Gadstrup mellem Roskilde og Køge, har bestilt 11 fuldelektriske eEconic til indsamling af husholdningsaffald. eEconic går i serieproduktion i 2. halvår 2022.


Mercedes-Benz og Volvo Group har tidligere annonceret et samarbejde omkring udvikling af brændselsceller til at indgå i brint-elektriske drivliner på tunge køretøjer. Det har allerede ført til prototypen Mercedes-Benz GenH2 med en forventet rækkevidde på 1.000 km på én optankning med brint. De første kunder forventes at sætte GenH2-lastbiler i feltprøvedrift i 2023, og Mercedes-Benz forventer at starte serieproduktion i 2027.


Investerer i infrastruktur til brint og el
For at give kunderne mulighed for lettere adgang til brint, vil Mercedes-Benz i samarbejde med Shell skabe en 1.200 km korridor med brintfyldestationer i det nordlige Tyskland og Holland. 


Sammen med lastbilkonkurrenterne i Traton Group med MAN og Scania samt Volvo Group med Volvo Trucks og Renault Trucks vil Mercedes-Benz Trucks desuden kaste 500 millioner euro - cirka 3,7 milliarder kroner  i et europæisk netværk af el-ladestationer for tunge køretøjer. Samtidig appellerede Karin Rådström til massive offentlige investeringer i ladeinfrastruktur, så de mange kommende del- og fuldelektriske køretøjer kan oplades - som udgangspunkt med CO2-neutralt produceret strøm.





Klik venligst

© Copyright 2021 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Anlæg omdanner energi fra vind til energi i brint - og vinder bæredygtighedspris
- Fransk bil til varer- og personer får brint-elektrisk drivline
- Det haster med national Power-to-X-strategi
- Bæredygtighedspris havner hos driftdirektør i Danmarks største havn
- Klimaneutrale lastbiler kræver store investeringer, som virksomhederne ikke kan løfte alene
- En biodiversitetsfond med 25 millioner kroner skal hjælpe dyre- og planteliv på havnearealer
- Danmark skal satse på e-roads til tung transport
- - Der skal ske en kraftig udvikling af el-lastbilernes konkurrencedygtighed, hvis Klimarådets vurderinger skal blive virkelighed
- Gas kan blive en blindgyde
- Afgifter på drivhusgasser kan styre udviklingen
- Omstilling af lastbilernes lange transporter står over for en række udfordringer
- Ladestationer til både personbiler og lastbiler er to fluer med et smæk

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst