Klik venligst



Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Der er kommet 85 procent flere el-lastbiler på et år - i alt 542

Onsdag 3. september 2025 kl: 11:53
Af: Jesper Christensen

Elektrificeringen af den tunge transport er gået i gang, og antallet af eldrevne lastbiler og varebiler i Danmark er steget det seneste år. Nye tal fra Bilstatistik viser, at antallet af elektriske lastbiler i Danmark er vokset med 542 fra 634 i juli sidste år til 1.176 i juli, hvilket svarer til en stigning på 85 procent. Antallet af elektriske varebiler er steget fra 9.345 til 16.454, hvilket svarer til en vækst på 76 procent

På trods af de høje vækstrater er udgangspunktet lavt. De 1.176 eldrevne lastbiler, der var registreret ved udgangen af juli skal holdes op mod en samlet bestand på 44.211 lastbiler - og det er er lastbiler over 3,5 ton totalvægt. Blandt varebiler er billedet det samme.


Samlet set er det knap tre procent af alle danske lastbiler, der i dag kører på el. Tidligere har Rådet for Grøn omstilling vurderet, at hver fjerde lastbil vil være eldreven i 2030.


- Vi ser en reel bevægelse mod elektrificering, men det er tydeligt, at den grønne omstilling i transportbranchen stadig er i sin spæde begyndelse. Særligt for lastbiler er barriererne betydelige, siger Claus Linnemann, der er OK’s erhvervsdirektør.


Han peger på, at for transportbranchen er den største udfordring, at eldrevne lastbiler endnu har svært ved at konkurrere på totaløkonomien. Forholdet mellem anskaffelsespris på lastbilen, investeringen i ladeinfrastruktur og tilgængelig offentlig infrastruktur er afgørende for, om den grønne omstilling accelererer.


- Vi oplever, at mange erhvervs- og transportvirksomheder ønsker at investere i eldrift, men at de i dag står med en svær business case. Derfor er politiske incitamenter og målrettet støtte afgørende, hvis Danmark skal kunne øge tempoet i omstillingen, siger Claus Linnemann.


Onsdag skal den nye støttepulje til grøn omstilling af vejtransporten åbne. Gennem den kan virksomheder søge støtte til blandt andet elvarebiler, el-lastbiler og tilhørende ladeanlæg.


- Puljen er et vigtigt incitament. Vi tror på, at flere vognmænd vil bruge muligheden til at teste og investere i el-køretøjer. Men det er samtidig vigtigt, at der politisk holdes fokus på rammevilkårene, hvis udviklingen skal accelerere, siger Claus Linnemann.


For at få fuld effekt af de politiske incitamenter og støtten kræver det også, at der findes løsninger, som gør det nemt for virksomhederne at komme i gang. 



Klik venligst

© Copyright 2025 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Der er kommet 85 procent flere el-lastbiler på et år - i alt 542
- Tekniske problemer har udskudt åbning af pulje til klokken 12
- Totale levetidsomkostninger kan beregnes på vidensportal om el-lastbiler
- Vognmand fra Falster hentede ny trækker i Holbæk
- Aalborg-vognmand hentede to maskintrailere ved Silkeborg
- Bagtipkærre har både korn-top og top-pendelbagsmæk
- Transportfond åbner for sin 31. uddelingsrunde
- Uddannelsesinstitution i Aarhus fik støtte til lastbilsimulatorer
- Påvirket lastbilchauffør besvimede foran politiet
- Fyns vognmand har hentet tre-akslet påhængsvogn i Hedensted
- Chauffør fra Sverige havde drukket for meget
- Fredag 29. august 2025 lå brændstofpriserne på følgende niveau

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst