Arbejdsgiver-organisation på transportområdet har holdt sin generalforsamling
Mandag 5. juli 2021 kl: 22:00
Af: RedaktionenITD Arbejdsgiver afholdt sin årlige ordinære generalforsamling onsdag i sidste uge. På generalforsamlingen blev der valgt to nye medlemmer af bestyrelsen - Anders Bennedsen og Johnny Schirrmacher. De to nye medlemmer afløste Nikolai Sejr Sørensen og Svend Erik Brogaard, som ikke ønskede at modtage genvalg
På generalforsamlingen kunne medlemmerne af arbejdsgiverforeningen blandt andet høre formand Christian Sørensen Madsen fortælle om godkendelsen af ITD Arbejdsgivers overenskomst med Krifa.
- Færdselsstyrelsen er trådt i karakter og har sat sig ud over fordums monopoltider og har godkendt vores overenskomst som værende på niveau med de retningsgivende overenskomster på transportområdet. Kulminationen på flere års hårdt arbejde har således båret frugt, og eksamen er langt om længe bestået. Dermed er der nu taget et vigtigt skridt mod fuld foreningsfrihed også på arbejdsgiversiden, så medarbejdere i transportbranchen kan tilbydes tidssvarende og attraktive overenskomster. Det er en kæmpe sejr for vores lille forening, da vi herved har brudt monopolet på vejgodstransportområdet, sagde Christian Sørensen Madsen.
På generalforsamlingen var der valg til to bestyrelsesposter, idet Nikolai Sejr Sørensen (Leif Sørensen Tanktransport ApS, Egtved) og Svend Erik Brogaard (Vognmand Sv.E. Brogaard A/S, Holstebro) begge var på valg og ikke ønskede at modtage genvalg.
Nye bestyrelsesmedlemmer i ITD Arbejdsgiver er Anders Bennedsen (Vognmandsforretning Anders Bennedsen, Vejen) og Johnny Schirrmacher (J.O. Rasmussen & Co. A/S, Greve). John Skovrup (J.A. Skovrup ApS, Bække) var ikke på valg.
På suppleantposterne var både første og anden suppleant på valg. Her modtog Frede Matzen (Frede Matzen ApS, Ribe) genvalg, nu som første suppleant, mens Svend Erik Brogaard (Vognmand Sv.E. Brogaard A/S, Holstebro) blev valgt som anden suppleant. Begge for en et-årig periode.
Ifølge ITD Arbejdsgivers vedtægter er formand og næstformand i ITD fødte medlemmer af ITD Arbejdsgivers bestyrelse. Dermed er Christian Sørensen Madsen (S. Chr. Sørensen A/S, Rødding) fortsat formand og Niels Juel Nielsen (Boxlink ApS, Århus) fortsat næstformand i foreningen.
Generalforsamlingen, der oprindeligt var fastlagt til 18. maj, var lige som sidste år blevet udskudt som følge af indsatsen med at dæmme op for corona-virussen.
.jpg)
© Copyright 2026 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.
Print siden - Militær mobilitet starter med civil mobilitet
- Hybridfærger skal erstatte færger fra 1984 og 1996
- Danske lastbiler får samlet mere gods på ladet
- Danske lastbiler transportarbejder mere
- 10 ud af 12 dæk skulle skiftes
- Maskintrailer med fire aksler har godt fire meter lange dobbelte ramper
- Styrket beredskab skal gøre transportsektoren mere robust
- Flere virksomheder i Danmark sender breve fra udlandet
- Danmarks første asfaltstrækning med netto nul CO2 bliver lagt ud ved Herning
- Tysk transportfirma bestiller 500 lastbiler med gasmotorer
- Fremtidens selvkørende transport tilhører dem, der sætter den på vejene
- Lastbilchauffør har fået 20 dagbøder
Skriv din kommentar:
| Alle felter skal udfyldes! |
||
Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget! |



