Toldstyrelsen stoppede tusindvis af ulovlige varer i 2020
Mandag 5. juli 2021 kl: 11:09
Af: RedaktionenEn ny opgørelse viser, at Toldstyrelsen i 2020 tilbageholdt millioner af cigaretter. Opgørelsen viser også et markant fald i antallet af våbensager
I 2020 registrerede Toldstyrelsen ca. 11.000 sager på det samfundsbeskyttende område. Blandt sagerne var forsøg på ulovlig indførsel af lægemidler, doping, narkotika, tobak og våben. Varer, der opdages i de samfundsbeskyttende kontroller, tilbageholdes, fordi de enten er ulovlige, sundhedsskadelige eller kræver specielle tilladelser.
- I 2020 har tolderne tilbageholdt alt fra illegale cigaretter, våben som peberspray og knive og ulovlig medicin bestilt på nettet. Det er en kerneopgave for Toldstyrelsen at finde de ulovlige varer, der forsøges smuglet ind i landet, siger kontroldirektør i Toldstyrelsen, Michael Lund.
I kontrollen på grænsestregen arbejder Toldstyrelsen sammen med en lang række myndigheder herunder politiet, Sikkerhedsstyrelsen, Lægemiddelstyrelsen og Miljøstyrelsen.
Tusindvis af sager
Kigger man ned i tallene for 2020 registrerede Toldstyrelsen godt 5.500 ulovlige våben, hvilket er mere end en halvering fra 2019, hvor tolderne fandt over 13.000 våben. På tobaksområdet er antallet af tilbageholdte cigaretter tredoblet fra 2019 til 2020. Blandt andet blev der fundet 1,6 millioner cigaretter skjult i kabeltromler på Aarhus Havn og 14 millioner cigaretter skjult i en lastbil på Esbjerg Havn. Udviklingen i tallene skyldes både forebyggende indsatser, efterretninger, markedsefterspørgsel og samarbejde med andre myndigheder. Derfor vil der være udsving i tallene fra år til år.
- På tværs af varetyper forsøger smuglerne på kreative måder at indføre ulovlige varer. Derfor har vi toldere placeret i hele landet, der gennemfører effektiv toldkontrol baseret på stikprøver, risikovurderinger og overvågning, det gælder ikke mindst på tobaks- og våbenområdet, siger Michael Lund.
Om Toldstyrelsens kontrol:
- Toldstyrelsen kontrollerer varer på vej til både private og virksomheder ved alle Danmarks grænser
- Når varer udtages til kontrol, sker det som stikprøver eller baseret på en risikovurdering
- Oplysninger fra toldmyndigheder i andre lande og danske myndigheder er med til at danne udgangspunktet for de konkrete risikovurderinger
- Scannere og toldhunde indgår i arbejdet med at udvælge og kontrollere varer
Interesserede kan læse hele opgørelsen for samfundsbeskyttende kontrol i 2020 her:
.jpg)
© Copyright 2025 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

- Rumænsk chauffør kan se frem til bøde på 30.000 kroner
- Transportvirksomhed i Kolding med over 100 medarbejdere er gået konkurs
- Antallet af nyregistrerede varebiler er faldet
- Antallet af nyregistrerede lastbiler steg markant i juni
- Grønberg-virksomhed med fokus på træ har fået to nye fire-akslede forvogne
- Landbrugsvirksomhed kan transportere afgrøder i ny fire-akslet tip-trailer
- 50-årig mand stjal klokker ved jernbaneoverkørsler
- Hundefører så tung lastbil på vejen
- Transportcenter får besøg af 63 EU-transportattacheer
- Næste uge gennemfører Motorstyrelsen en større kontrol på Fyn
- Lastbil- og bus leverandør udnævner to nye direktører
- Politiet tjekkede dyretransporter på Bornholm
Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes! |
||
Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget! |