Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Lastbilproducent tror på dialog og samarbejde om den grønne omstilling

Fredag 16. april 2021 kl: 09:47
Share  


Af: Redaktionen

Den svenske koncern, AB Volvo, som blandt andet producerer og forhandler lastbiler fra Volvo Trucks, har gennem mange år investeret betydelige beløb i at køre transportbrancen i en mere bæredygtig retning. Volvo Trucks har netop afsluttet en række arrangementer over hele Danmark, hvor der har været fokus på bæredygtige løsninger inden for el- og gasdrevne lastbiler til alle former for transport

Volvo Trucks ønsker at fastholde en ledende rolle inden for fossilfri lastbiler og investerer hvert år mange ressourcer i forskning og udvikling. Et af de nyeste tiltag er et samarbejde med Daimler-koncernen med fokus på at udvikle brint-elektriske transportløsninger.


Målet er at kunne tilbyde transportbranchen en bred vifte af miljøvenlige transportløsninger, som matcher den enkelte kundes kørselsbehov. Lastbiler som både er driftsikre og rentable, og som kan være med til at hjælpe vognmænd og transportvirksomheder med at nå deres bæredygtighedsmål.


Volvo Volvo trucks fremhæven man, at vejen frem er dialog og samarbejde med alle i transportbranchen og ikke mindst med kunderne - vognmænd og transportvirksomheder. Volvo Trucks har netop afsluttet en række åbent hus-arrangementer i Danmark, ”Together Towards Zero Emissions”, hvor kunderne kunne høre om miljøvenlige transportløsninger og prøve de nye teknologier og de mere miljøvenlige lastbiler. 


- Interessen hos kunderne har været overvældende, det er åbenlyst, at der er en vilje i transportbranchen til at bidrage til den grønne omstilling i Danmark, siger Volvo Danmarks administrerende direktør Peter Ericson, som over for transportnyhederne.dk har givet udtryk for, at der mangler politisk vilje.


Målet om at nå 70 procent CO2 reduktion i Danmark inden 2030 er ambitiøst og skal understøttes af de nødvendige politiske rammebetingelser i transportbranchen i form af økonomiske incitamenter til omlægning, energiafgift på alternative brændstoffer, tilstrækkelig lade-kapacitet, tankningsmuligheder for gas og en lempelig lovgivning med hensyn til længere og tungere transporter.


Volvo Trucks betegner omlægningen til en miljørigtig og mere bæredygtig fremtid i transportbranchen som en voldsom udfordring for erhvervet, som ikke er set større. Det er en radikal omlægning af et erhverv, som ikke er kendt for at have store indtjeningsmarginaler. Omlægningen kræver at alle i transportsektoren samarbejder – lastbilproducenter, transportører, transportkøbere, energisektoren og ikke mindst politikerne - for at bæredygtig transport kan blive en realitet, lyder der fra Volvo Trucks.


- Volvo Trucks er klar til samarbejde med alle om bæredygtige og ansvarlige transportløsninger, ligesom det er vores opfattelse, at vognmænd og transportvirksomheder er det. Men er myndigheder og politikere klar til den grønne omstilling, kommenterer Peter Ericson og fortsætter:


- Med de ambitiøse klimamål vi har i Danmark, kan miljørejsen ikke begynde til næste år, den er nødt til at begynde nu.


Volvo Trucks forklarer, at der ikke findes én grøn transportløsning, der klare alle forhold, men forskellige løsninger til forskellige transportopgaver. De forskellige alternative og mere miljøvenlige brændstoffer har forskellige energieffektivitet og tilgængelighed, de supplerer hinanden. El-lastbiler er bedst egnet til korte og mellemlange distancer, mens flydende LNG-gas er mere hensigtsmæssig til de lange distancer. Lastbiler drevet af el giver et mere støjsvagt og renere bymiljø, samtidig med at de reducerer CO2 udledningen, mens lastbiler drevet af gas giver op til 100 procent CO2 reduktion med biogas. 


Volvo Trucks fremhæver, at den teknologiske udvikling hele tiden flytter sig. Det kan betyde, at der inden for en årrække kan komme brint-elektriske lastbiler på vejene som kan blive løsningen for det typiske 40 tons Europa sættevognstog. 


Brint-elektriske lastbiler er på vej. Konkurrenten Iveco samarbejder via sit moderselskab - amerikanske CNH - med ligeledes amerikanske Nikola Motors om at udvikle, producere og lancere en brint-elektrisk lastbil, der kan køre som sættevognstrækker i 2023.






Klik venligst

© Copyright 2021 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Korsør-vognmand kører med dobbeltdæk i nedbyggede trailere
- Truck-center får ny direktør
- Vognmand i Greve får sidste del af ordre
- Vejtransportorganisation har flere modulvogntog på det europæiske vejnet på ønskesedlen
- Transportorganisation genvalgte formand
- International vejtransport-organisation havde citylogistik på dagsordenen
- Nye faciliteter og havneudvikling med bæredygtigt mål skal ruste havn til fremtiden
- Årets første fire måneder ligger over samme periode sidste år
- 324 nye lastbiler over 16 ton blev registreret i april
- Lastbilbestanden er vokset i den tunge ende siden årsskiftet
- Vognmand i Nørresundby kører ud med nyt vogntog
- Facebook-gruppe samler ind til de tre involverede

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst

Klik venligst